Hvad gør et parforhold værdifuldt? Er det eksempelvis et spørgsmål om partnernes egenskaber eller er det mere, hvordan parterne opfører sig overfor hinanden?
Min erfaring peger mod, at det ikke er de egenskaber partnerne hver især besidder, der gør den store positive forskel for parret. Særlige egenskaber er i bedste fald til fornøjelse eller indkræver dagligt behovet for en tavs tilgivelse. Det er måden et par omgås, der gør den forskel, at to frivilligt selvvalgte partnere værdsætter at bruge hverdagen til at danse sammen.
Men det synspunkt er der ikke bred enighed om.
Har du også 10 gode grunde til at blive valgt som partner?
I Berlingske Tidende d. 23. februar 2014 skriver psykoterapeut Lisbeth Olesen i kronikken”10 grunde til at finde en karrierekvinde”, at moderne kvinder har rigtigt mange attraktive egenskaber – i sig selv. Det tror jeg på. Lisbeth Olesen spørger om manden også har brugt tid på at blive ”autentiske”, ”selvregulerende”, ”har fundet sin integritet”, ”evner at sætte sine grænser” eller at udvise ”emotionel intelligens”, Dette for blot at nævne 5 gode grunde til at vælge en karrierekvinde. Kort sagt: kan han klare sig lige så godt, som hun kan i gamet om at kunne tage vare på sig selv? Lisbeth mener at kvinden er berettiget til at gøre kærlighed til en ” betinget” gensidig forventning.
Kvinden i dag vejer sig på mange måder, og hun vil kunne spejle sig i en moderne attraktion. Én der er noget flot i sig selv. Og det er vel også ganske udmærket et stykke ad vejen for begge køn at ville være noget attraktivt i sig selv. Men er målet at kunne honorere det betingede krav, at parterne hver især skal være blevet så voksne, at de ikke kan få følelser i klemme? Er et par to selvkørende enheder, der har brug for lidt selskab?
Er omsorg farligt?
Jeg blev i den omtalte kronik opmærksom på den fuldstændige manglende interesse for de egenskaber, der stimulerer relationen som eksempelvis indføling, empati og omsorg. Egenskaber der aktivt vil den anden. Hvilke alternativer er attraktive for relationen? Beundring? På listen over de første 10 fede egenskaber ser jeg ikke nogen af dem, der skaber den trygge base.
I parterapi er distancen til eksempelvis omsorg ofte tilstede. En ordveksling fra forleden mellem to ellers varme mennesker: Lise: ” Jeg vil ikke være den mor”, som mødte svaret fra Kaj: ” du taler til mig som var jeg et lille barn”. Disse udsagn afspejler stor ambivalens med udøvelse af omsorg, og sandelig også i evnen til at tro på tryghed som noget man kan modtage. De havde stor tvivl om de skulle udvise interesse for både den enes svagheder, men bestemt da også for den andens styrker?
Lise og Kaj var enige om:” Vi har ikke rigtigt noget at snakke om”. Der er altid et dybere grund til tavsheden. Hvordan kan partnere undlade at byde op til den snak? Resultatet af tavsheden er som i filmen Ocean Eleven, da Michael Rooney kækt spørger sin tidligere kone Julia Roberts om hendes nye mand: ” does he make you happy”?, hvortil hun svarer ” he does´t make me sad”.
I lyset af vor tids store antal skilsmisser med deres ofte livslange omkostninger for alle involverede, virker det pudsigt, at de egenskaber der rækker ud fra den ene over til den anden, ikke er attraktive for det moderne menneske. Især i lyset af at intet tyder på at de samme mennesker vil indstille forsøget på at finde en partner.
Kan du få hende op ad stolen?
Der er tydeligvis behov for at tage initiativer, der direkte og trygt involverer den anden. Og det behov er ikke gjort med en særlig markant demonstration af ” du er vigtig for mig”. Eksempelvis ved at man tilbyder dyrt tøj eller en eksotisk rejse på fællesskabets regning.
Initiativet hører til i hverdagen, der hvor man kan hælde honning i teen, når hun nu kan lide det. Eller i at fange ham inden, han går ud af døren med en følelse, der kom lidt i klemme. Eller ved at stå fast på at blive taget alvorlig.
Denne insisterende inklination til kærlighedsdansen findes i mange variationer udover en buket blomster. Den findes også i bare at ville vente på den anden, eller i eventuelt hurtigt at sy en knap tilbage på den jakke, han så godt kan lide. Det er i hverdagens handlinger, vi kan fastholde og udvikle fornemmelsen af, vi swinger. Hvis et par synligt skiftes til at inklinere vil øjenkontakt og et tak være hverdag.
Kan du skabe værdi ?
Alle partnere har godt af at være gavmilde voksne. En der tør det, der dur for parret. Hvis begge fortsat ønsker at kunne have omhyggelige samtaler, og lave gode aftaler, vil de aktivt være hinandens trygge base. Vigtigst overalt andet er at ville være tilrådighed for den bekræftende samtale. Den hvor man lytter til det, den anden har at sige. Og hvor man fastholder en nidkær interesse for netop det, den anden siger – uanset hvad hun siger. Denne interesse fortsætter i svaret, der er fuldstændigt luet for angreb på hendes ret til at mene hvad som helst – også om ham. Hun vil smile over at mærke respekten.
En voksen partner stimulerer derved hele tiden fornemmelsen af ” du er noget særligt”, nærmest som et rytmisk tromme slag, der hele tiden markerer ” her er jeg for dig, skal vi danse”.
Forskning understøtter erfaringen om, at vi ikke har noget valg, vi skal være søde. Enhver tøven og modvilje bringer øjeblikkeligt begge i vanskeligheder. I vor tilknytning er der en positiv forventning. Men der er også i os alle en understrøm af gamle stærke emotionelle erfaringer, der ligger og lurer i vort indre. Hver med deres stærke erfaring om svigt, små bekymringer og utrygheder. De følelser stimulerer pas på med tilliden, og de medvirker til øjeblikkelig tilbageholdelsen af netop kærlighedssignalerne.
Kærlighedsdansen er ikke en egenskab, det er parrets bevidste synliggørelse af at de stadig bygger videre på selve begrundelsen for at de er sammen. Den opførsel virker positivt på relationen.
Dette nyhedsbrev har sat spot på det, jeg kalder kærlighedsdansen, altså den facon hvormed en partner synligt og bevidst inviterer op til bekræftelsen af ”værdien ved os er os”. Dens slags inklinationer er helt tydelige og gennemskuelige. De vil det gode for os. Deri ligger efter min mening den markante faktor, der skaber et pars følelse af værdi for hinanden.
Kh Peter
You must be logged in to post a comment.