Du ved, du ikke svarer – ordentligt,

og du har opgivet at protestere…

 

Jeg vil se på den afstand, der kan opstå mellem kærester. En distance, der viser sig i de korte, verbale afvisninger fremfor en tydelig, undersøgende, åben interesse for, hvad der bliver sagt.  I en tavshed, hvor der før blev grinet. Eller i korrektioner over ligegyldige ting, hvorefter begge kaster med gamle afvisninger og manglende anerkendelse, som skrog fra noget godt, der blev dårligt. Et par kan blive fælles om ikke at forsøge at være sammen – ikke at arbejde på at finde hinanden i de små ting. Og de ved det godt.

Continue reading “Den fælles afstand”