Første nummer af PAR@VIS er udkommet

låse symbol på evig kærlighed 350x248

 

 

 

 

 

Hvad er PAR@VIS? Et nyhedsbrev skrevet til og for par og mennesker som er i -, har været i parforhold- eller i fremtiden ser sig selv i relation til en partner.  Nyhedsbrevet vil udkomme 1-2 gange om måneden.

PAR@VIS er et nøjere kig på kærlighed, hverdagen, partnerskabet, problem løsning, uenighed, nye teorier, andre kloge hoveder, historier om succes med intimitet, kort sagt …  parlivet . Jeg glæder mig, for jeg har længe haft mere at sige, end jeg lige havde nogen at sige det til – om mennesker i par.

”Du modtager PAR@VIS, fordi du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Du er velkommen til at opfordre andre til at tilmelde sig PAR@VIS på http://www.parforhold.net”. Du kan naturligvis også afmelde Par@vis.

30 års erfaring fra klinikken– lad mig dele min viden med dig!

PAR@VIS handler altså om par. Eller vi kan kalde det: forhold, kærester eller intime relationer – kært barn har mange navne, fordi det ikke rigtigt kan kaldes noget bestemt. Det er alle mands eje.

Jeg og du har været i par der lykkedes, par der sloges, par der mislykkedes, par der stoppede, og par der starter – på ny. Parlivet er et begivenhedscentrum i vort liv med alle orkanens kendetegn. Alle gør sig klog på par, fordi vi alle har været der selv. Netop herfor er det allemandseje. Men selvom vi alle kan deltage, er vor succes hermed ikke det rene lotteri som i ethvert andet spil om lykken. Det er arbejde og indsigt og PAR@VIS er mit bidrag til succesen.

Som læser af PAR@VIS kan du regne med en masse tanker der går tæt på men også dybere i detaljer. Du får vinklinger på livet med en partner, om selv at være partner, om at ønske at være partner og om ikke at være partner. Altså en masse om, hvordan en partner skyder bolden af banen og hvordan en partner laver point.
Du får ikke en masse om sex. Ringen må du selv færdiggøre. Men resten ja.

Bager eller Borgmester, de dybe kræfter er ens i os alle

Et par er to voksne personer, der i en tidløs relation er sammen fordi de holder af hinanden: hin – anden altså den udvalgte anden, samtidig med at man også gerne vil holde af en selv. Mange bliver forvirrede af at skulle holde styr på at være to, og er det derfor heller ikke særligt længe – ad gangen.
I mange af mine eksempler afspejler jeg også den faglighed jeg ser med, når psykens dybere kræfter er vækket og driver gennem os.  For disse drivkræfter gør os mange gange til marionetdukke i biologiens overlevelsesstrategi. Den limbiske bevidsthed i vor hjerne er ligeglad med om vi er bager eller borgmester, for den er vi er blot agenter for liv. Meget af den ballade vi får med os selv eller den anden kommer af, at et par er biologisk set gearet til at være langvarigt, så overlever børnene til de kan selv, derfor er koden selvfølgelig : vær sød, smil, lyt, og gør hvad du siger du gør – for ellers er der ballade. Man kan ikke få point for en bold der er ude.

Dette er blot et af de dilemmaer vor gamle indre verden stiller os, midt i vor egen nutidige elektroniske verden fyldt med individuelle løsninger og tilbud.

Et velfungerende parforhold – ung, voksen, ældre – i en travl verden

Måske bliver du langsomt PAR@VIS af at følge med i nyhedsbrevene, du er jo allerede vant hverdagens hurtige digitale information og øvet i at hente viden om nært og fjernt.

Som læser af PAR@VIS kan du regne med en masse tanker der går tæt på men også i dybere detaljer. Du får vinklinger på livet med en partner, om selv at være partner, om at ville være partner og om ikke at være partner. Altså en masse om, hvordan en partner skyder bolden af banen og hvordan en partner laver point.
Du får ikke en masse om sex. Ringen må du selv klare og slutte. Men resten ja.

I de senere år er vi blevet krævende og derved mere bevidst om hvordan vi kan få succes med at løbe, spise, søge job, bruge Facebook, date. Unge, moderne, succesrige par er lykkedes med mange af de disse ting, nu vil de også være gode til at være par. Derfor snakker jeg også om de nemme point. De tæller også med. Et par kan udvikle sig nogle gode vaner både omkring overholdelse af aftaler, og bestemt også omkring afvigelser fra aftaler, praktikken og intimiteten. Par kan lære sig at arbejde sammen, så balancen er god i det store perspektiv, selv om den er skæv i det snævre – lige nu.

Jeg går ind for par. Både de par der aldrig kom igang og dem der fandt en måde at være en langvarig relation med ro i intimiteten. Det langvarige er også det vi biologisk er indrettet til at det skal være – for evigt. Ingen starter ud med at sige ” jeg stopper uanset hvad til den 1. i næste måned”.

Et parforhold er altså ikke et lejemål. Det er et tidsubegrænset middel til hver sit mål af lykken. I en uafhængighedserklæring står der søreme, at det frie samfund er til for at den enkelte kan leve ”in the pursuit of happiness”. Parforholdet er alles potentielle ejendom. Parforholdet er for mange den platform, hvorpå de demonstrerer deres succes med lykken.

Et par er meget virkelighedsbevidst og resultatet orienteret, men mod og med hvad, er uendelig forskelligt. Et par kan rumme så rigtigt meget. Også modsigelser.

Så for nu: husk at vise din kæreste lidt tillid, du ved ikke alt om hvad der foregår.

Med kærlig hilsen,
Peter