På vej mod en bedre version af os selv
Denne artikel handler om, hvordan vi bevarer et åbent sind. Vores mindset påvirker vores relationer begge veje. Det åbner dem op, og det lukker dem ned. Vi må løbende tage et opgør med vor programmeringer og opgradere os til en bedre version for at undgå brud. Vores mindset kan lærer at holde os åbne overfor livets udfordringer, og vi vil stadig være os selv.
Både min mobil og min pc spørger mig jævnligt, om jeg vil godkende deres opdateringer. Begge mine mest brugte elektroniske hjælpemidler er nemlig programmeret til at opgradere og optimere sig selv, både så de kan blive en bedre medspiller for mig, men også så de er bedst muligt rustet til fungere i en digital verden, hvor spyware og virus hele tiden lurer.
Meget lig med da vi var som børn synes, at alt nyt var værd at give en chance.
Men hvad med os voksne mennesker – husker vi også løbende at opdatere os selv, så vi er bedst kørende i forhold til det liv, vi lever? Kan vi ændre os?
Mit mindset er mit styresystem – også overfor andre.
Hvor min iPhone har IOS som styresystem, betragter jeg mit mindset som mit personlige styresystem. Mit mindset påvirker både, hvordan jeg er overfor mig selv, men i høj grad også, hvordan jeg er overfor andre. Det meste at tiden oplever jeg heldigvis, at mit mindset er min positive medspiller, der understøtter mig i det, jeg vil. Men samtidig sker det også ofte, at mit mindset bliver en slags modspiller.
Skiftet fra medspiller til modspiller sker som en art ufrivillig indskydelse, der uhensigtsmæssigt koder mit sind og slører mit udsyn. Og resultatet er, at jeg begynder at betvivle mig selv og derfor også kan blive utryg ved andre mennesker.
Når jeg er i den tilstand, stemmer min opfattelse af nuet ikke overens med det, der rent faktisk sker i nuet. Mit samspil bliver rigidt. Jeg mister det nærværende greb og min tillid til, at jeg nok skal klare mig, også i denne sociale situation, uden at skulle gøre noget ekstraordinært for, at jeg er tilpas med resultatet.
Når jeg mister mit fodfæste i nuet, formår jeg ikke længere at være åbenhjertet, kærlig, venlig og rummelig i mine relationer. Hvis jeg fortsat var i mit positive sindelag – mindset – ville jeg let kunne grine af de forskelle i overbevisninger og måder at gøre tingene på, som uundgåeligt dukker op i samspillet med andre mennesker. Og jeg ville forholde mig åben overfor, hvad der blev sagt.
Men i stedet er jeg blevet talerør for et lidt stivnet mindset, som med sikkerhed bygger på tidligere – og også barndomsprægede – mentale programmeringer. Men som rammer skævt ind i tacklingen med andres forståelse.
Jeg er ikke mit mindset
Når jeg tænker mig om, ved jeg godt, at jeg burde tage et opgør med mine uhensigtsmæssige programmeringer, og opgradere mig til en bedre version af mig selv.
Men samtidig kan jeg blive i tvivl om, hvilket af mine mindset, der egentlig repræsentere, den jeg er. Er jeg åbenhjertige, rummende Peter – eller er jeg i virkeligheden den tilbageholdende og fordømmende Peter? Denne tvivl kommer nok fra, at jeg mange gange sætter lighedstegn mellem, hvem jeg er – og netop mit mindset.
Men ligesom mine Apple devices hele tiden opdateres, men dog stadig opfattes som min iPhone eller laptop, så er jeg jo også stadigvæk Peter, selvom mit mindset ændrer sig. Vi er jo så meget mere end bare det, vi tænker i momentet.
Gennemsyn af mine faconer
Når jeg skal spise middag med familien, er jeg oftest mest i mit positive mindset op til, der kommer mad på bordet. Men det sker, typisk lige der, hvor vi sætter os til bords, at der dukker gamle følelser frem.
Pludselig finder jeg mig selv harcelere over, at bordet er ikke helt rigtigt dækket op, og så skal jeg rumstere rundt på opsætningen, så alt er står og er klar på den måde, som oppe i mit hoved er den rigtige.
Når jeg går i den modus, kan jeg godt selv fornemme, hvor meget jeg egentlig sidder fast i gamle, fasttømrede måder at gøre tingene på. Indeni mig er der en trang til at udføre en slags kopi af, hvordan ting – såsom middagssituationen – engang blev gjort i mit liv. På godt og på ondt. Selv min fars særlige faconer kan jeg se danner en model for, hvordan jeg selv siger ting nu her mange år efter, han selv sad med ved bordet.
Der er uundgåeligt, at man i tætte relationer gerne vil påvirke andre med ens meninger. Men når disse meninger kommer fra et dominerende mindset, så er det som om, de andre ikke kan vælge fra. Fra min side bliver de andre ikke set og mødt med nysgerrighed omkring, hvad de mon synes om det, jeg siger. Nej, de skal mene det samme, som jeg mener.
Dette har mine børn og min kone været udsat for. Og disse meninger kan endda få karakter af truende ordrer, når de bliver sagt med tilpas stor sikkerhed og dyb fornemmelse af at have retten på min side. Men man skræmmer sine nærmeste, når man kommer med “sandheden” om, hvordan noget skal gøres – med den klare hensigt at omprogrammere dem, så de er på samme “program” som jeg.
Mit sommetider dominerende mindset, synes jeg ikke er bevaringsværdigt. Og for at par år siden bestemte jeg mig for, at arbejde mere fokuseret med det. Få kontrol over det. Give det en tiltrængt opdatering.
Kontrol over sindet gav kontrol over mig selv
Min smartphone var faktisk vejen til, at jeg opdagede en måde, hvorpå jeg kan opnå kontrol over, hvad jeg tænker.
Det skete, da jeg begyndte at åndedræts-meditere ved hjælp af appen Insight Timer. I den siger mindfulness-instruktør Sebastian Møller i en koncentrationsmeditation:
”Det ligger i sindets natur at vandre. Så gå blot tilbage til åndedrættet. Det er det, du har sat dig for. Du bestemmer”.
Det er meditationens tilgang, at det helt okay, når sindet nærmest som per automatik kommer til at tænke forstyrrende tanker. Man skal bare give dem lov til at passere og drive forbi. Tilfældige tanker som disse overtog tidligere mit fokus, og tog mig væk fra, hvad jeg havde sat mig for og hvem, jeg ville være.
Når jeg træner med appen, har jeg fokus på mit åndedræt, og det giver mig en form for kontrol – en kontrol kan jeg overføre til sociale situationer. Og jeg har opdaget, at det er, når jeg slipper kontakten med mit kropslige fokus, at jeg “mister mig selv”, og går i forsvar ved at dominere. Det er der, at jeg begynder at sige præcis, hvad der falder mig ind og tramper ind over, for eksempel min kone, med en i øjeblikket ikke særlig vedkommende tankerække. Den magtudfoldelse gavner på ingen måde vores relation.
Vi kan forandre os
Med meditationens hjælp har jeg arbejdet på at ændre mit mindset. Opdatere mig selv til en bedre version af mig selv. Og en mere – social set – ‘easy life version’.
Søren Kierkegaard taler om, at vi kun ”i inderlighed” kan blive os selv. Og det er også min erfaring. Kun når jeg virkelig er inderligt opmærksom, på det der foregår, kan jeg overskrive min dårlige data.
Men kan man i grunden overhovedet forandre sig, eller er det bare tale om ren ønsketænkning for mit vedkommende? Har jeg overhovedet rykket mig en meter?
Vi kan faktisk ændre os. Det har vi videnskabens ord for.
For nylig læste jeg således med stor begejstring en kursusbeskrivelse af den amerikanske psykoterapeut, Linda Graham. I hendes kursus, The Resilience (modstandsdygtige) Mindset, giver hun deltagerne mulighed for at “udvikle fleksible og adaptive strategier”. Det bygger hun på, at “moderne neurovidenskab lærer os, hvordan vi kan bruge hjernens medfødte neuroplasticitet til at ændre vores coping-mekanismer og adfærdsmønstre – selv dem der tilsyneladende er groet fast og er umedgørlige”.
Det er i mine øjne et meget spændende og befriende perspektiv, at man kan ændre fasttømrede overbevisninger fra den tidlige barndom og tidligere relationer. Men det giver mening for mig. For jeg er jo selv blevet klogere siden dengang, jeg selv var dreng, så hvorfor skulle jeg ikke kunne undvære toppen af for eksempel min iboende mistænksomhed overfor andres motiver. Jeg kunne jo indgå i en dialog ihvertfald.
Vores forældede automatik viser sig ofte, når vi kommer under pres. Lige der skal vi insistere på at have ro på, så vi kan opdatere os selv med nye slags løsninger, og lade nye måder agere i stedet. Nye måder at bryder med den følelse af inkompetence, der tit er grundstenen til, at hele den negative mindset-reaktion sættes i gang.
Jeg håber, at du ligesom jeg, også du har fået lyst til, at holde lidt ekstra øje med dit mindset, og med hvordan det påvirker dig og dine handlinger. Være OBS på, om det er opdateret i forhold til dig og dine omgivelsers potentiale, så du kan være den mest hensigtsmæssige version af dig selv. Uanset om det er version 2.0, eller den mere modstandsdygtige version 3.0, er det muligt at genfinde den positive åbenhed, som kendetegnede barndommens mindset. At kunne møde det der kommer, med et åbent sind.