”Sårbarhed er nemlig også fødestedet for glæde og kreativitet” siger forskeren i social psykologi Brenè Brown i sin stærke Ted Talk https://www.ted.com/talks/brene_brown_on_vulnerability.

Spændende tanke for, når vi selv kredser om vor egen sårbarhed, reagerer vi ofte frygtsomt, som betød dens fremtræden en særlig risiko, som vi hellere må lukke af for. Vi trækker os væk fra den impuls, der eksponerer vor sårbarhed.  Den er nemlig potentielt så skamfuld, at vi på forhånd vurderer at vor tilknytning bliver truet af den andens vurdering.

Brené Browns taler om, at vi med modet til at favne vor sårbarhed kan polstre os til mere helhjertet at turde elske.  Især i parforholdet kunne denne nytænkning af sårbarhed være gavnligt, da Love is uncertain. It’s incredibly risky. And loving someone leaves us emotionally exposed”, Brené Brown.

Lad os se lidt på sårbarhed som en følelsesmæssig blottelse. Og forsigtigt åbne os for, at den slet ikke er så entydig. Måske kan du også få modet til at favne den, i stedet for at bakke dig igennem en hæslig utryg tilbagetrækning kun beskyttet af dårlige forklaringer?

Når skam styrer vor sårbarhed
Citater fra Brene Browns forskning om skam:

  • Skam adskiller mennesker
  • Skam skaber ufrivillig tilpasning
  • Skam for kvinder ”Ikke at blive set på som perfekt”
  • Skam for mænd er: ” Blive set som svag, kassérbar”
  • Skam vokser ved tavshed, hemmeligheder, fordømmelse
  • Skam er tæt forbundet til depression, vold, misbrug
  • Skam er en epidemi i vores kultur, der smitter ved fordømmelse

Ligegyldighed er nedlukket sårbarhed
Med den mængde af medicinering, overspisning, gæld og alkohol vi i vores generations forbruger, er der noget der tyder på, at vi ikke er så vilde med mærke, føle og følge, hvad der sker i os om vor tilknytning med andre, – og tage den samtale der opstår. Det hele skal bedøves. Vi vil hellere være følelsesløse, overfyldte, drømmere eller rent ud fraværende. Vi siger ofte med stolthed ”jeg er da ligeglad”, som var det toppen af poppen at nå dertil. Vi tror kontrol gør det for os, den bevarer vi så med et glas i hånden, proppet med mad, nyt tøj og en beroligende pille. Som var det pinligste af alt bare at være sig selv midt i et liv, hvor drømmene alligevel aldrig bliver helt til virkelighed, og ingen er helt perfekte.

Et menneske er sat op til udfordringer” siger Brenè Brown, ellers havde vi ikke klaret os ud af ødelandet nådesløshed. Men det moderne menneske springer sin udfordring over, som var det at leve, sværere end det at overleve.

Læn dig ind i ubehaget
Vi lader os styre af truslen om, at vi ikke er gode nok. Vi afbryder selv forbindelsen med den anden, ja omverdenen med vort: ”jeg slår ikke til”. ”Jeg er ikke værdig”. Men skam er samtidigt frygten for adskillelse. I den ambivalens mærker vi, hvordan det at være tilknyttet en anden er helt centralt dyrebart for meningen med vort liv. Men forbindelse indebærer, at vi tillader os at blive set.
Vor udfordring er derfor, om vi helhjertet vil skabe forbindelse gennem at læne os ind i den sårbarhed vi nu har, lytte til den, hjælpe den på vej – og så se på hvad der sker ved det.

Sårbarhed er vævet ind i os
Vi kan nå at opdage sårbarheden inden skammen tager den. Vi kan åbne os for netop den, og gribe ud efter følelsen lige før mindreværdet, genertheden tager over med alle sine meninger. Sårbarhed er selve den blottede følelse af gennemsigtighed om vort ærligheds bidrag til verden om, hvem vi er – lige der.
Vi mærker vor sårbarhed i momentet lige før, vi ville sige eller gøre noget, der er vigtigt for os. Pludselig er den der, og fortæller os, at vi løber en risiko. Vi vil vise os, som vi er – ærligt. Og det har vi lært, vi skal passe på med. Hvis vi alligevel gennemfører projektet, og lader os se af den anden, føler vi os modige. Men situationen er uafklaret, da skammen blander sig en gang til og fortæller os, at det jo ikke er op til os selv, om vi er ok. Vi mærker fornemmelsen af at være helt transparent: ”Hvad siger du til det, jeg lige har sagt til dig”, fyldt med ængstelse over, om man nu har fornærmet den anden eller har lagt i ovnen til et lille skænderi. Altså til ikke at være god nok.  I denne ærlige stund med sårbarheden oppe i synsfeltet, venter vi afmægtige: ”Kan jeg være mig selv sammen med dig”? Vil du se mig som jeg er?

Vi bliver lige der klar over noget vigtigt, at sårbarhedens nøgterne sandhed om vort liv, noget vi netop gerne vil bedøve, den er som den danske filosof Løgstrup sagde en gang: ” Vi er os selv, men vi er helt i hinandens hænder”.

Vi kan godt gøre noget selv.
Vort liv er fyldt med forandring, der åbner vor sårbarhed. Vi kan polstre os til mødet med vor sårbarhed gennem:
·    At bruge vor empati som skammens modgift
·    Accept af og modet til: ”Jeg er aldrig perfekt”
·    Tro på ”jeg er forbindelsen værd”
·    At omfavne vor sårbarhed
·    At række ud, vise sårbarhed, helhjertet
·    At opbygge modstand mod skam ved stolthed
·    At gennemtænke alternativer

Sårbarhed lader sig ikke ignorere
Nogle risikerer faktisk, at de er den anden værd. ”Du skød i blinde, men du ramte” sagde kronprinsesse Mary i sin tale til kronprins Frederik på hans 50 års fødselsdag. Frederik gjorde det, hans sårbarhed bød ham at gøre – uden at være lovet noget.

Forelskelse er en form for sårbarhed, vi faktisk virkelig tager til os og handler på. Den er som sandheden om vor skæbne. Den giver os lov til endeligt at være ærlige om noget. Så selvom den forlanger et ultimativt mod, og får os til at gøre mærkelige ting, så følger vi respektfuldt dens budskab om os. Vi stoler på den følelse vil os noget godt – her gælder det også mænd. Vi står ubekræftede frem med vort ”jeg elsker dig”. Den sårbarhed ligger som præmis for kærlighedslivet – også selvom dens sandhed splitter en familie og skader vor nuværende mand, hustru og børn.

Men hvor tit er vi ellers så ærlige om vor sårbarhed? Oftest faktisk ikke og det over længere tid.

”Det er sku ærgerligt, at din ærlighed først kom for dagen, da den ikke var til fordel for dem som havde knyttet sig til dig” citat fra kvinde, der just fik sandheden om hendes nye fremtid.

Sårbarhed i de rette hænder forvandler skam til stolthed
Sårbarhed er døren til vort følelsesliv og vore behov. Vi kunne undersøge de følelser, der er i spil for os selv og måske tale lidt med den anden om, hvor vi er henne.  I de fleste par er den ene oftest mere rolig med at omfavne sin egen og den andens sårbarhed, og desuden baner sårbarhed på en underlig måde vejen for sig selv. De ressourcer kunne I bruge. Partneren vil føle sig værdifuld ved at blive inddraget i livets besværligheder fortalt af dig. Jeg tænker ikke på klynk og brok, men lidt dybere om at ” jeg synes det er svært at være mig. Du er hele tiden så meget mor, hvor er min kæreste blevet af? Det gør mig trist ”. På den måde rækker du ud, mens du også selv omfavner din sårbarhed. Begge mærker der ved, hvordan de tør risikere sig selv med partneren, og hører hvad der bliver sagt, og tager det ikke som en bebrejdelse (skammens lillesøster).
Et parforhold er en invitation til forandring. Så hvis det lykkes at omfavne vor sårbarhed sammen, forvandler vi skam til stolthed.

Det helhjertede menneske
En partners følelse af værdi er en stærk følelse af at være i et tilhørsforhold, hvor ”jeg” er forbindelsen værd. Så ved at favne vor sårbarheds autentiske sandhed om, hvem vi er, skaber og bekræfter vi vor forbundethed. Som Brown siger det:” Sårbarhed er forudsætningen for en helhjertet livsudfoldelse”.
Helhjertede mennesker har en følelse af mod, mens de taler om sig selv med hele hjertet til den de er og vil være forbundet med, på trods af at de intet helt sikkert kan loves.

Med disse nye tanker om vor sårbarhed vil jeg ønske dig en god sommer.

Kærlig hilsen Peter

Reklamer