Julen trækker stor konsekvens ind i vores intime par liv. Vi troede, vi havde den anden for os selv. Nej, overhovedet ikke. Pludselig genopstår gamle bindinger og psyko-forviklinger, fra fortidens tilknytninger. Og mange af dem er faktisk ganske urovækkende. Man kan pludselig ikke genkende sin partner, de er blevet som et svagt barn, de er rasende, fortvivlede. Men værst er at opdage, at partneren har prioriteter, der diskvalificerer parrets selvstyrende myndighed. Begge mærker afmagten når forventninger brydes. Konsekvenserne føles som en stor elefant i lokalet, der blokerer døren, så julen ikke kan komme ind.
Hvordan lærer partnere sig at holde sig lige på den afstand af hinandens reaktioner, at de stadig også føler trygheden fra den anden?
De kommer fra nær og fjern
I højtiden, er det ikke kun er dig og mig, men også vores mor og far med deres forventninger. Og søster med sin nye mand inklusive 3 børn fra forrige ægteskab. Og indflytteren. Broderen fra Jylland med kone og konens forældre medhund. De flytter ind i flere dage. Er til stede fireogtyve-syv. Nu holder alle vejret, mens andre bare sidder helt stille i sofaen i bedste, jeg er en venlig fremmed-stil.
Uanset smilet og relationerne, er den andens familie Intruders for partneren.
Jo – julen er et puslespil, der kræver mange flere brikker, end der er på billedet.
Konsekvensen er urovækkende og kan være lammende. Mange par har nok allerede mistet deres indre fred – undtagen deres stadigt uskyldige børn. Der burde næsten være en præmie til alle os der gladeligt stiller op som værter for julen.
Konsekvensen rammer og vi ved aldrig hvornår
Konsekvenserne sker i detaljen – de indre scenarier. Lad os bare følge faderens mavepine:
Åh Gud jeg glemte at hente lille Lauras gave i systuen, nu ligger den nye flot tilpassede kjole dér, og ikke som pænt indpakket gave under juletræet. Stakkels Laura. Nu sidder hun der og kigger spændt på bunken af gaver. Nu ser mor fejlen, hun ved præcist hvordan lille Laura vil reagere, når den gave ikke var der. Bare der er bliver noget skæld ud før jeg står alene og vasker op. Hvor er min vin – åh den her er svær.
Og mens juletræs lysene brænder deres sidste stråle, ser de to kærester, mor og far, på hinanden og i et splitsekund indlæses alle i disse konsekvenser i de to sæt mørke øjne der mødes.
Ingen af os ved hvornår vi bliver ramt, og vi føler os så alene, når det sker.
Samtalen er redningskransen
Og vi kender alle den sårende bemærkning, der lukker os ned. Man trækker sig. Vi er måske endda klar til den. I det indre, der, hvor jeg før følte fred på turen hjem fra kirken, der, hvor jeg nu på et øjeblik fyldes med en blanding af vrede, hævnlyst og en trist melankoli – ja der i den tabte fred, er jeg helt alene med det hele. Samtidig regner jeg på, hvordan jeg længst muligt bare kan være for mig selv, eller måske gemme mig i en opgave eller lidt leg med et af børnene.
Hele dette samspil af ordløse konsekvenser og reaktioner, kan aflæses på vægten for nærhed eller distance. Kan jeg være her eller kan jeg ikke? Kun samtalen kan sætte retning, afklare, rydde helt op i alt det her.
Julen er en oplagt ramme at vise vor sårbarhed, og til at tage imod og rumme de svære følelser. Især når nu svigermor sidder ventende inde i stuen, kan man da ikke lige være der for hinanden. Jo, netop der. Man kan altid øve sig i at dele – ude i køkkenet, måske på soveværelset, hvis da ikke svigerfar ligger der og sover, så må man gå en tur.
Samtalen er parrets juleredningskrans.
Hold jer tæt med alt hvad I har lært
Så lad os se scenariet i øjnene. Når julescenen er sat, er der pludselig mange partshavere i vores ellers alene-os-to-parforhold. Alle er i et forhold til hinanden. Hvis man spurgte, ville alle kunne sætte ord på, hvad de forventer, og hvad de kan rumme eller ikke rumme med andre.
Så det er nu det for alvor gælder for parret. De må holde sig tæt til hinanden med alt, hvad de har lært. Begge kunne starte: Jeg har brug for dig eller Du trænger vist til, jeg lige høre på dig? Så snart den anden åbner for den indre skjulte mening, så er det nu jeg skal lytte.
Undgå at tænke i løsninger, lyt i stedet og spørg ind til din partner. Hav forståelsen helt fremme, også selvom du selv skal stå for skud. Hvilket er meget sandsynligt. Hold afstand, glem din egen mening. Du lytter for ellers er det ikke en samtale, men en diskussion.
Normalt er der modstand mod at sige ting højt, men når juledampen øger trykket, så kommer der flere sandheder end normalt. Grib dem, husk dem, det skal vi virkelig snakke igennem senere os to, jeg er her. Det mindste du kan gøre, er at have lyttet.
Resultatet kommer når vi får sagt hvad der er svært
Hæmninger føles selvbeskyttende, de giver modstand mod farlig åbenhed. Modstand er oftest noget, der kommer fra tidligere erfaringer. Modstand er oftest tonedøv, så den ikke rigtigt hører efter melodien i den invitation, man lige fik fra den anden.
Derfor er næste spørgsmål fra den lyttende: Hvad gør svært for dig at sige, hvad der foregår? Der åbner lytteren for to begge spor. Men det er også en invitation til at vise sårbarheden og måske skal den lyttende bare smile og sige Tak for du deler lidt af / hvad du tænker på /hvordan du har det. Det er jo, hvad den anden gemmer på, der er emnet, ikke lytterens meninger eller gode råd. Er der mere, du kan dele? Du ved det er dig, jeg er sammen med. Her er der ofte en lille pause, hvor lytteren bliver kigget på med et skeptisk blik, men alligevel, nu sker måske noget. Den klemte tager det lille skridt frem mod friheden. Jeg føler mig så betydningsløs midt i alle de andre. Lytteren holder måske om bekenderen. Jeg er her. Du er vigtig for mig.
Så står de der lidt sammen. Grebet løsnes, og begge ryster sig, og den beklemte siger ok, tager du en ny skål klejner med ind?
Sætningen som virkelig kan noget
Hvis nogen har noget på dig, så lad være med at forsvar dig, blot spørg dem med denne forløsende sætning: Vil du dele med mig, hvilke konsekvenser det har haft for dig? Derfra kan I begge bevare fodfæstet til, hvad der skal ske. Måske et undskyld, du har ret, kan jeg gøre det godt igen, ok jeg har hørt det betyder meget for dig. Løft på noget af besværet, for du er altid en del af ligningen. Og tjek så bagefter om din elefant stadig går med rundt om juletræet.