Her er mit bud på, hvorfor mange mænd – måske især den yngre mand, i parforholdet er så handicappet, når det gælder det nonseksuelle nærvær.
I mange parterapier er det tydeligt, at manden synes han ikke behøver tænke dybere over evnen til at kunne dele sig selv. Han har derfor svært ved at finde favnende ord, – om sig selv, eller kunne nuancere den verden et par har sammen. Den forsømmelse er han vant til at slippe af sted med, eller afviser hovent behovet. Selvom den medfører at han hele tiden kommer i forsvar eller bliver vred, synes ikke han bliver forstået.
En dag kommer, hvor han faktisk ønsker et samliv med en partner, der mangler han så, ja han er faktisk helt fremmed for at kunne dele sig selv uden forlegenhed. Denne u-erfaring med at gå dybere ind i sit eget følelsesliv og derved finde sit eget fodfæste i et udfordrende nærvær med en vigtig anden, gør ærlighed farligt. Han mister derfor hurtigt fornemmelsen af, at ”det her virkeligt er mig”. Han kan ikke sætte rødder i sin nye jord.
Den unge kvinde derimod, udfordrer sig selv dagligt på mange måder med tætte eller fjerne veninder, på Sociale medier, blogs, kurser eller ved læsning af relevant litteratur. Fra tidligt i puberteten er det som om kvinden forbereder sig til nærværet i et samliv. Hun drømmer uskyldigt til gengæld, at hun møder en jævnbyrdig, men skuffes mest så frygteligt forudsigeligt. Det hensyn manden historisk plejede at kunne få for sine relations begrænsninger, ja som forholdet, børnene derfor indrettede sig på, tilbyder den nye tids kvinde ikke længere. Hun vil også have den rummelige, forstående kontakt. Den unge mand ved knap, hvad hun taler om.
Udforskning i nærværet med hinanden, er for de fleste aksen i et meningsfyldt samliv. Men da manden afviser appellen om nærvær med ord som ”for meget”, ”anstrengt”, ”kunstigt”, fanger han slet ikke, hvor lidt mening han giver. Ikke mærkeligt er antallet af singler er i stigende. Ofte hører jeg fra kvinden, at manden ikke tager nok initiativer overfor hende, og når noget er gået skævt, gemmer de sig. Den slags ikke-evne til at være der for hinanden er en væsentlig faktor i kvinders fravalg af forholdet.
Ja, det er den brede pensel, jeg maler med i dag.
Parforhold anno 2020
Først og fremmest indebærer den relations evolution kønnene har været igennem siden 50erne, at mandens gamle facon står og blafrer i sin firkantethed, og nu hvor kvinden arbejder på at tage sin frihed til sig, forventer hun ihvertfald at kunne udfolde sig i sit eget parforhold. Hun skal ikke længere indtage en rolle, og være ufarlig for mandens følelsesmæssige komfortzone. Hun vil også findes med de kanter hun nu har. Denne nye positionering må manden lære sig at fungere i, for han kommer aldrig igen til at være den der får det sidste ord, uden et efterspil. Han kan måske stadig føle sig i kontrol på vej til arbejdet, måske på arbejdet, blandt mandevennerne, men derhjemme må han gøre sig klar til at udskifte de fleste paradigmer, – alt afhængig af hende. Derhjemme skal han tune sig til, hvad hun har gang i. Uanset om det er indenfor eller udenfor hans komfortzone. Jeg tænker, der er intet livstruende ved at være på skideren, og især da sammen med en, der gerne vil snakke tingene igennem.
Det nye parforhold er en zone, hvori to mennesker søger det inderste udfoldet. Den er deres livsrum. Han er altså ikke længere alene derinde, der er en anden, som også tager plads og har planer- ikke for at dominere, bare for at kunne genkende sig selv, og være værdifuld.
I mange parterapier reagerer manden på min interesse i hvad hans kone har at sige, som om jeg er på hendes side. Det må komme af, at han ser relationen som et magtforhold, hvor han har kunnet bestemme. Jeg forsøger at få en samtale i gang, hvor begge føler sig inkluderet.
Mødet i det nye parforhold
Nej, hun vil ikke bestemme. Som jeg ser har hun bare en mening om – ja alt. Hun møder fuldt forberedt op til samtalen. Desværre møder de fleste mænd helt uforberedt op til parforholdets møder om sig selv. De kører på rutinen og skal lige tage et opkald. Blottet for selvstændighed i deres stillingtagen til selve forholdet, mere sådan knapt flyttet hjemmefra, så det bliver mest bare til lidt egoisme, der værner om retten til en cykeltur op ad kysten i egen fritid. En god ting, tænker jeg, ville være, at han mødte hende med overvejelser, måske løsninger på nogle af alle de ting deres samliv skaber af fælles opgaver. Så de sammen kunne finde ud af, hvad der virker for dem begge.
I mødet med sin mand er scenen sat, som hun ser det, til at hun kan udfolde sig, forvente at blive hørt på, og til selv at lytte. Og det er klart, at hvis han lige vælter ud af sengen, og regner med at mor har stillet noget frem, så er han på skideren fra start. Hvis han ikke tuner sig til netop den proces at undersøge deres zone, ja så kan hun meget nemt komme til at virke dominerende, men efterfølgende ret til brok. Manden er ikke længere på forkant med definitionsretten. Desværre nej. Ej heller klynkeretten eller de dårlige løgne. Hun går fra ham, hvis han ikke opdager, hvad hun handler om. Det nye parforhold kræver han er der i en helt ny forstand.
Mand: Find det fokus der dur´
Jeg følte mig beriget samtidigt med jeg simpelthen grinede af befrielse, da jeg hørte Seinfeld´s stand up: 23 HOURS TO KILL på Netflix. ( Seinfeld var verdens Anders Matthesen i 90erne med sin sitcom Seinfeld med over 150 afsnit). Jeg hørte nemlig han midt inde i forestillingen begynder at tale om sig selv, sit privatlivet med sin kvinde. Om hvordan han fandt sit fodfæste sammen med hende. Men det krævede jo også at han, sagt på Kierkegaardsk: Fandt hende der, hvor hun er. For hvis han ikke kunne være der med hende, så kunne hun jo ikke lærer, også at være der med ham, så de langsomt og forsigtigt kunne synke ind i den tillid, der gør, man har tid til at høre på hinanden.
Seinfeld profilerer problemet ved at tale om singledating som at spille paintballing. Parlivet er at “køre med et glas nitroglycering på køleren – the real thing”. Han møfler sig hen til måden en mand kan få twisted sin bevidsthed på, så han overhovedet begynder at finde hende, der hvorfra hun ser på forholdet. Det gælder både det at sidde sammen og se på det helt konkrete, det mere abstrakte og så det helt irrationelle. Der er mange nye ben han skal stå på.
Seinfeld indkredser, hvor han fandt det fokus. Jeg genkender fra parterapien, at manden også kæmper for at føle sig set, være vigtig nok til at blive hørt på. Det afslører han omvendt, når han snakker om sin jalousi. Der hvor en han fantaserer om at andre mænd evner at nå derind, hvor han gerne ville være med sin kone.
Nu kan du blive opdaget af din kvinde
Seinfeld ser, at mænd ikke svarer. ”Give answers” svarer han til singlen. Vis flaget og sig, hvad dit svar er. Hvad ville der ske, hvis du skulle give dit svar, stille op til at tage ansvaret? Fortid, fremtid, hele den brede vifte af emner, der er relevante for jeres nuværende, fælles aktivitets zone.
Seinfeld siger til singler der spørger: ” Hvad skal jeg have, hvis jeg kunne tænke mig at blive en gift fyr som dig? Du skal have nogle svar, unge mand …. Kvinder har en masse spørgsmål. Deres hjerne er tændt, de er aktive og konstant på vagt. Du sover, mens de søger på nettet, med veninder, forfølger tips. Din kvinde har ingen klynk, hendes hjerne arbejder hele tiden. Den løser alle problemer om livet. Og når den er færdig med det virkelige, går den videre til det hypotetiske. Og hun vil vide, hvad du svarer. Hun tager sin drømme alvorligt”. Hun tænker, har han evnen ( ability ) til at svare ( answer ). Derfor siger hun” så tag dog noget ”respons-ability”, mand!.
Der er respekt i vente
Kære mand. Dit fokus skal simpelthen være i at kunne svare på, ja alt. Eksempelvis: Hvad der mangler i køleskabet? hvor nøglerne ligger? dato for regninger der ikke er betalt? hvornår der skal inviteres til næste fødselsdagsfest? Gaveideer? Du bor ikke længere på gården, hvor du tager dig af grisene, og hun står og sylter. Du skal ville kende alle dine egne svar, på alt hvad der vedkommer dig/hende. Så er du nærværende.
Hvis ikke. så find svarene. Det kan du snakke med fyrene om, søge på nettet. Dine svar er din selvstændighed. Den er grundpræmissen for at hun lytter. Hun fandt nemlig ikke sin selvstændighed ikke ved at ignorere mors utilfredshed og fars skældud, eller ved at smække med døren og tænde for pc´en. Og ja det er forældrenes svigt, at lade dig gå i en sky af grimme ord, deri finder du ingen selvstændighed. Kun ved at blive i spændingen finder du dig selv, om det så er med tårer i afmagtens eftertanke. Eller i at opdage en reel respekt for netop det du siger.
Din nye kilde til power og indflydelse
Så kære mand – når DU opleves mundlam, så er det fordi du tror, du selv bestemmer din radius for, hvad du skal tænke på og over. Nej du skal tænke på alt, der har med dit parforhold at gøre. Du skal ud i alle hjørner og kende dine svar, og så skal du sige hvad dit svar er. Ikke noget med ” det finder du ud af” ”Har ikke tid”, ”Ved ikke”. Alt der hører med til deres parforhold, skal du vide noget om, mene noget om, eller allerede have gjort det. Så sover hun, mens du er på nettet.
Kvinder er hverken klogere eller dummere end mænd. De har bare tænkt sig om. De er kommet frem til at stribede viskestykker passer bedre til skabsfarven, eller at ” vi mangler noget mere tid sammen. Ligesom under karantænen i Corona tiden. Det var sku godt. Jeg har set nogle billige togbilletter til Amsterdam”. Eller vores lille søn ”Svend trænger vist til at sove”. Det er ikke så mærkeligt. Hun er bare nærværende om den tilværelse hun har.
Nogle mænd har lært sig at svare, tage deres eget ansvar på sig, og kan se hun kigger dybere ind i ham. Han kan mærke, at hun taler med ham. Han opdager pludselig en helt ny kilde til power og indflydelse. De har fundet hinanden som deres livs bedste, mest elskelige partnere.
Kh,
Peter