Mange af jer har fulgt med i min podcastserie SAMTALEN ER KONGEN, hvor jeg har levende samtaler med Mikkel Braginsky.
Mikkel er podcaster, debattør og ikke mindst forfatter til bogen Hankøn, Gyldendal. Han søgte viden og indsigt efter sin skilsmisse for et par år siden. Vi mødtes i terapirummet og det kom der spændende samtaler ud af.
I dagens udgave taler vi om, hvad der lå bag alt det man fortalte hinanden lige da man mødtes – hvorfor vi i starten af vores kærlighedsforhold delte følelser og tanker i mange og lange samtaler, og om, hvad der er sket siden. Hvor er de samtaler blevet af, og hvordan er det gået vores opmærksomhed forbi, at de bare forsvandt?
Vi dykker ned i den vitale kommunikation i parforholdet og ser blandt andet på hvor forskellige vi egentligt er som køn og den måde vi tilgår samtalen.
Og som altid kommer vi som med råd og vejledning så du og din partner igen kan komme på rette spor – og få styrket samtalen i jeres relation.
God lytning (38 minutter)