At grædeVelfungerende aftaler skaber trivsel og tryghed i parforholdet. Kærlighed, børn og huskøb bygger på store ønsker understøttet af tunge løfter. Men både i småt og i stort svigter partnere ofte hinanden, og alle svigt er en trussel mod selve grundlaget for relationen.

Skal et svigt forklares eller føles, før alt er godt igen?
Alle forsynder sig mod sit forhold. Nogen gange fuldt vidende om krænkelsen. Reaktionen er oftest en tilgivelse, der er at se i den øjenkontakt, der smiler i alvoren: ” Jeg så dig godt, men jeg elsker dig mere”. Men når dommeren så trækker kortet, er det ikke for at markere egne synspunkter, men på forholdet vegne for at sige: ”Den bold var ude, så at du stadig vil have point, underminerer os”. Dommeren er fortvivlet, bange, for en partner kan jo ikke bare sendes helt af banen.

Så spørgsmålet er: Hvordan kan han/hun gøre det godt igen? Skal han undskylde, argumentere for sin ret til lige denne gang, at kunne tilsidesætte forholdets løfter? Eller skal han undersøge de følelser bedraget skaber – hos den anden, men bestemt mere vigtigt hos sig selv?

Det spørgsmål er, hvad dette nyhedsbrev handler om.

Er en god forklaring nok?
B.T. torsdag den 20. marts 2014 har artiklen: ”Riis, du mangler at forklare dig selv”. Her mener den citerede parterapeut: ”Man fortjener en forklaring, når man bliver forladt. Og det kan Mette Riis også mærke i sin krop”.

Forestiller parterapeuten sig, at Mette får ro i kroppen af at høre, at hun efter to børn var blevet lidt stor i det, og at som den provinspige hun nu er, kan hun ikke sætte sig ind i, hvordan det er at vinde Tour de France, og være til Olympiaden, hvor han så møder hende, der kunne, og da de snakkede så godt sammen føltes det naturligt at kysse og så videre.

Mette Riis er blevet forladt og står alene med to børn. Hun er på en måde enke, hun sørger som en enke. Det tager tid for efterladte mødre at blive sig selv igen. Hun er følelsesmæssigt og virkelig forrådt og krænket på ære og værdighed. Hun gav krop til sit ord til Bjarne. Hun bar deres børn med sin krop i den ånd, at hun og Bjarne var i en livslang to-sammenhed. Tror nogen, at en forklaring kan godtgøre det svigt?

Hvad kan så ændre på Mettes grundfølelse?

Ny viden giver ny input om hvad der skal til
I Boje Katzenelsons “Drivkræfter følelser og erkendelse” Reitzel 2004 s. 157 står der: ”Amygdala er hjernens center for hurtig grov beregning af en påvirknings følelsesmæssige betydning (utroskab=forladt med ansvar for to børn min indsættelse) uden skelnen mellem finere nuancer (forklaringer min indsættelse ). Her lagres emotionelle erindringer temmelig adskilt og uafhængig af højere bearbejdning ” (kærlighed=utroskab=forladt med ansvar for to børn=sorg/utryg. min indsættelse) .

Vi kan altså ikke påvirke vores emotionelle konklusion på svigt med en forklaring. Der skal langt kraftigere sager på bordet.

Gendannelsen af tryghed sker ved, at den emotionelle konklusion: sorg og svigtfølelsen mærker en anden emotionel kvalitet af samme styrke og kvalitet. Relevant her kunne være den andens anger og ulykke over sit svigt af følelser, løfter, frygt for tab. En så kraftig emotionel sandwich kan vække den svigtedes omsorgsfølelse overfor svigteren. Hvis gensidig dybtfølt omsorg kommer i spil mellem parterne påvirkes utrygheden. De forsones.

Tilgivelse sker midt i hverdagen, mens maden brænder på
Begge skal altså lede dybere inde i sig selv end de plejer. Derinde hvor de følelser, de har for hinanden, findes. De følelser, skal de lade tale. De følelser er blevet ulykkelige og føler sig truede. Begge skal deltage i samtalen. Man må gerne gentage sig selv.

Når den svigtede begynder at tale, skal den anden ikke argumentere eller gå, men anerkendende stille op til, hvad kæresten har brug for at sige.

At tage sig selv alvorligt
Hans handlinger er årsagen til hendes følelser. Hendes handlinger er deres virkning. Han stiller derfor op til at høre på hende. Ordene vil oftest komme i en vred tone, mens tårerne triller. En vred kvinde, som kæmper for sit forhold, det er den tale han skal møde. Han vil aldrig få en større kærlighedserklæring. De er det værd, alene kæmper hun for dem og den betydning de har. Større bliver det ikke, end når et menneske kæmper med sin kærlighed.

Svigteren skal stå der, midt i stormen og mærke den reaktion, han har skabt, både hos den anden og den der vågner i ham selv. Aldrig er han blevet taget så alvorligt.

Men ikke nok med det. Hvis han lader sig mærke, vil hans reaktion også være at fortvivlelse, anger. Kun den reaktion vil kunne skabe balance i deres følelsesmæssige niveau. Den anger han kommer med, skal både han og hun kunne mærke kommer fra dybt derinde. Han vil sandsynligvis måtte sætte sig, mens han hulker.

Dette emotionelle budskab, der skabes med ord og krop for at bære fortrydelsen frem, kan måske påvirke den følelsesmæssige betydning af svigtet. Processen skal ofte gentages flere gange. Par, der formår at påvirke den emotionelle konklusion på et svigt, taler om, at deres forhold har fået en ny dimension.

Følelserne kan finde et nyt fodfæste, men ikke med et styrkende, let fiks
Forsoning mellem partnere kan altså ikke klares med at sige noget som: ” jeg gjorde hvad jeg følte jeg havde behov for, og jeg er da ked af jeg har såret dig”. Disse moderne talemåder skaber kun afstand og vrede.

Følelser er, de spørger ikke om lov, – derfor kan man blive lun på en anden. Man kan svigte gamle aftaler. Styrken af de løfter vi giver på basis af de følelser vi har haft, afhænger helt af vor evne og villighed til at finde og mærke netop de gamle følelser igen. Og dele hvad de siger, så får de igen fodfæste i os.

Og nu nærmer vi os sagens kerne for Bjarne og Mette; Bjarnes valg af EPO, for at opfylde sin egen og hele Danmarks drøm om storhed, var en indikator for, at Bjarnes libido længe havde været helt andre steder end hos Mette fra Herning. Den bekymring for forholdet kunne han have delt for længe siden, men det kræver man har styrken til at stå og tie stille, mens Mette skælder ud. I stedet for at komme bagefter med en forklaring.

Kh og god påske,

Peter

Reklamer