Tillid - har du den?

 

 

 

 

 

Tør du være empatisk?
I International New York Times okt. 6 drejer forside artiklen sig om Ebola i Liberia. ” Imagine trying not to touch your 2–year-old daughter, when she is feverish, vomiting blood ”. Den omfavnelse ville være moderens egen død. Denne mor gjorde det med sit ” du skal ikke bekymre dig, mor er her. “na mind baby ..whispering in her baby´s ear. I beg you na mind “.

Hun er der empatisk for sit barn ved den yderste kant. Selvfølgelig ville vi sige, deres bånd er en præmis, sådan er en mor.

Er du villig til at være der?
Jeg taler nu til partnerne i et parforhold: Er I parate til at mærke denne utrolige kraft i jeres indre? Slipper I den løs, når situationen vækker omsorgen til live?

Vi taler om den empatiske vilje, der overskrider al fornuft, og gør os til ”en der bare er der for den anden”. Latent ultimativt, som i Liberia skal vi svare ja, men i hverdagen med vor cykelhjelm og pensionsordning, annulleres vor empatiske opvågnen pudsigt nok ofte af en hæmmende impuls. Regnskaber om små uretfærdigheder eller svigtede aftaler, får lov til at standse, hvad i stedet kunne lade vor voksne empatiske vilje møde den andens nuværende afdækkede svaghed. En empati du ville trøste et grædende barn med, selvom det lige havde smadret dit arve-krystal-fad.

Er dit parforhold der, hvor du har det niveau af parathed? Eller har mistilliden fået fat i dig, så du godt må undlade den øjenkontakt, der tydeligt markerer din tillid?

Dette kompleks af indre liv vil jeg se lidt på.

Må du slippe tilliden løs?
Jeg vil se lidt på tilliden. Altså ikke selve den utrolige kraft, empatien som kan komme til syne i enhver relation, og som er selve det bærende element i det langvarige parforhold. Men på netop tilliden/mistilliden, der som en kold, gammel gnaven portner tillader eller ikke tillader, den overlegne, inderlige empatiske væremåde at få passage, så din vigtigste sociale relation kan løse sine opgaver.

Først lidt om tillid: I Wikipedia er der en sociologisk definition: ”tillid beskriver, at en aktør godtager en anden aktør, eller en anden aktørs ide, som gangbar, kompetent, god, ærlig eller sand. Tilliden gør sociale handlinger forudsigelige, den skaber en fornemmelse af sammenhørighed og den gør det nemmere for personer at arbejde sammen”.
I artiklen Tilliden, mistilliden og det etiske skriver ph.d. Gry Printzlau, Teologisk fakultet KU, at ”tillid er selve den kvalitet, der bærer aktiv forbundenhed mellem mennesker – børn som voksne”. Tillid er altså – min mavefornemmelse siger god for dig, og din siger god for mig. Det ligger tydeligvis i tilværelsens DNA, og at vi har accepteret, hvor grundlæggende afhængige vi er af at have tillid til hinanden. Tillid er vort pejlemærke.

Modet, der lige manglede
Fra en parsamtale i terapilokalet: Julie : ”Hvad skal jeg stille op med dig. Du lyver. Se selv de sms´er til hende der i din egen mobil telefon. Jeg mærker hvordan mistilliden bare kryber ind i hele min krop. Føj – du er ikke god for mig”. Julie så på Bent med et koldt blik. Bent så skræmt tilbage.

”At have tillid til et andet menneske, og at indgå i gensidige afhængighedsforhold er grundlæggende for vor daglige færden såvel som vor eksistens i bredere forstand. … Det radikale tillidstab er årsag til desorientering og ensomhed og skaber fremmedgørelse overfor en selv, andre ”. Gry Printzlau.

Bent gjorde en bevægelse over mod Julies hænder. Hun trak dem til sig. Hun overvejede sin situation. En gang havde Julie og Bent sagt ” jeg elsker dig” til hinanden. De var begyndt at opbygge et fælles liv – på aftaler. Og efter nogle år var alting kommet ind i en god gænge. Men uden Bent havde tænkt over det, var der ofte intime tanker og følelser han bare ikke havde haft modet til dele med hende og få snakket igennem. Han kendte hende ikke som omsorgsfuld, der hvor han virkelig havde brug for den. Med andre ord så vidste han ikke, at hun faktisk vågnede empatisk i de situationer, hvor der var brug for hende.

Den erfaring sad desværre ikke ham, der lige ved siden af hans frygt. Derfor havde alle de usagte følelser vokset sig store inden i ham. Hans indesluttede intimitet havde gennem sms´er fundet en kanal ud til en anden ” tillidsfuld” kvinde. Disse intime følelser levede deres helt eget liv ”beskyttet” af hans uprøvede frygt for konen. For Julie var læsning af al hans intimitet meget ubehagelig læsning. Her kunne hun have været der for ham. Det savn havde Julie ikke delt med ham.

Løgstrup (dansk filosof) siger: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, ( som Bent´s sms´er med kvinden)…. Men det kan også være forfærdende meget, ( som Bent´s forhold med Julie ) så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.” Bent havde gjort begge dele med hver sin kvinde. Hans kone Julie sad ødelagt i et forfærdeligt valg.

Tillid prøves bedst ved at tage den i brug
Tillid/mistillid er to magtfulde meget forskellige måder at gribe om tilværelsen. Mistillid afviser gensidigheden og indsætter en helt ny dagsorden. Mistillid er en slags forbud mod at bruge relationen, selvom den kan, hvad den hele tiden har kunnet. Relationen føles meningsløs. Forventninger skaber væmmelse. Julie er med sin mistillid blevet fremmedgjort overfor Bent. Forholdet er i opløsning.

Som parterapeut har jeg lært to ting om et par under mistillidens dagsorden:

1) når en svigtet, splittet kvinde er i sin sorg, så samler hun sig om sin styrke. Hun forbereder sig til at skulle kunne bære sit liv alene. En sådan kvinde er ganske farlig at omgås for manden. Kun meget få og ganske bestemte udtalelser dur. Manden mærker tydeligt, hvis han dummer sig med ugennemtænkte udtalelser.

2) Og hvad har så en mand brugt den tid til, hvor hans troværdighed stadig fik lov til at bære hans snak om ting, der alligevel altid ender anderledes, end han havde sagt de ville ende? Når han bliver fanget og tilgivet i endnu en løgn? Har han så brugt de mange år, han var beskyttet af kærlighedens tolerance til at finde styrken til at overvinde sin frygt for at turde sige tingene, som de er.
Desværre fortsætter han oftest stadig blot med en masse gang lunkne ”undskyld”, der kun flytter ham tættere på udgangen. Hans goodwill er en dag opbrugt og ” det bliver anderledes nu” vil blot udløse en hånlig latter. Men ikke altid.

Mange mænd tør godt opdage, hvad de har gjort. Mange mænd tillader sig, at se smerten i sin partners øjne, og opdager derved deres virkelige frygt. Den frygt, at være tæt på at miste hele platformen for sit liv. I den forståelse er det uforudsigeligt, hvad han henter frem i sig selv.

Oftest vågner viljen til på trods af al frygt at tillade den empatiske omsorg. Oftest finder han det troværdige favntag frem, som gør han går efter virkeligt at trøste sig kæreste.

Først i det favntag kan hun begynde at genfinde sit tillidsfulde ståsted med ham.

Med lidt hjælp var Mads inde og mærke tabet ved, at han ikke længere blev taget alvorligt af Julie. Han græd. Julie kikkede på ham undersøgende. Der gik nogle sessioner, så opdagede Julie hun tillod sig at grine af Bents efterabning af en mislykket børnefødselsdag.

”Vi er hinandens verden og hinandens skæbne” Løgstrup.

Kan du mærke, hvor stærk din tillid er til din partner? Gør hun klogt i at stole på dig?

Sørger du for, at bruge din tillid, så den er stærk nok til, at du kan åbne dig, når din empatiske vilje skal gøre sit arbejde for jer begge?

Hvis dette nyhedsbrev efterlader dig med tanker du skal dele, er du selvfølgelig velkommen til også at lave en aftale med mig.

Reklamer