-Så er det tid til parterapi….

I oplever en anspændt negativitet. Du holder igen, undlader ting, du tidligere gjorde. Du skynder dig med at finde noget andet at tænke på – hvis du kan få fred til det. Det er blevet farligt at sige noget. Din afstand er blevet en facon – en livstil.

Alt dette er tegn på, at du skal take action i hvert fald på dit parforholds vegne.

I er blevet enige. ”Nu går vi i parterapi”. Hvis I så vælger mig, så vil jeg meget gerne før start afstemme vore forventninger. Uanset hvad der ellers sker, vil jeg gerne have vi kommer godt fra start. Især da hele metoden med parterapi er afhængig af, at vi kan få en tæt dialog. Her er derfor en skitse over, hvad jeg ikke gør/gør, og hvor jeg vil hen. Og ja jeg har et projekt: at få genåbnet tilliden og nedtrappet ”unfinished business” mellem jer.

Og hvordan skal I så få det bedre sammen?

Jeg tager udgangspunkt i, at I er prisgivet i hinandens selskab. I er bundet til hinanden med bånd, I ikke bare kan smide. En biologisk sandhed om, hvordan livet passer på sig selv. Så vort arbejde er: at opdage det som binder og finde det som løsner. Først i den negative forstand at føle sig kvalt, være ufrie ved den anden. Så i den positive forstand hvor I er afklarede med at forholdet indebærer afgrænsninger, dog også er et rum med plads til jer selv.

Snakker I for at finde den forkerte?

Alle par oplever, at de kritiserer, korrigerer, skændes. Begge synes, de slås for parlivet. Han/hun tager det personligt. Og ja begge kan lære noget af den anden, for ingen skal have point for en bold, der er ude. Noget retfærdighed skal der være. Så selvom den ene vinder argumentet, så er man jo som vinder i et par, pludselig sammen med en taber. Uden at have den anden med sig er det, som at blande sur mælk i god mælk. Den mælk er udrikkelig. Fejlfinding er ikke en holdbar løsning.

Hvad fanden skal I med et kompromis?

En vil på skovtur, den anden i biffen, nej det er ikke lig en naturfilm fra NETFLIX. Er det fedt, at begge er lige utilfredse? I fortjener bedre end to dårlige løsninger. Alt for meget i livet kommer kun i hele stykker. Se det i øjnene, så skaf jer tilstrækkelig magt over jeres eget liv til, at I kan investere ressourcen tid i at kunne begge dele. Parterapi hos mig er ikke et kursus i forhandlingsteknik.

Gør I dårlig kommunikation til syndebukken?

Dårlig kommunikation er virkningen af den samtale som giver sig ud for at være en saglig interesse, men når begge ikke viser dybere forståelse for den andens følelser, så reagerer følelserne. Især i parforholdet forventer følelserne lydhørhed, de er jo relationens begrundelse. De går ikke bare væk. Ignorerede følelser sætter sig i kroppen eks.vis manglende sexlyst, eller skaber tavshed fyldt med drømme som er farlige for forholdet. Vent bare til én af jer møder én der lytter. Så skal I se god kommunikation.

Kan I selv skabe ro på?

Især den første session af parterapien er vanskelig. Alle skal lige finde sig til rette med hinanden. Terapeuten skal skabe tryghed på 2o min., længere er tolerancen sjældent.

Måden jeg starter på er, at jeg hører og snakker med jer hver især om, hvad I hver især sidder med. Jeg snakker også om de følelser I viser I har. Jeg synes det er vigtigt at vise jer, at jeg er der lige for jer begge og jeg passer på jer. Jeg kan rumme det I ikke kan rumme – hinandens følelser og deres historie. Jeg er afklaret med at følelser altid har noget vigtigt at fortælle om, hvordan det er at være ”mig”. I det øjeblik I er med på at vende blikket ind ad, ved jeg at jeg er godkendt – indtil videre. Måske tager det flere samtaler før I kan snakke sammen.

Følelser bestemmer. Vidste du det?

Søren Kierkegaard sagde: ”Vi forstår baglæns, og lever forlæns”. Videnskaben har siden bekræftet det.
Følelser er derfor vigtige at snakke om, fordi vore forskellige følelser lever forlæns. De dirigerer os i hverdagen.
Følelser sætter retningen for vore handlinger, sætter scenen for, hvordan vi fungerer sammen. Når vi er vrede taler vi højt og udfordre vor partner. Når vi er bange trækker vi os. Når vi er skamfulde, er vi også bange, eller vrede, så vender vi ryggen til vor partner eller råber. Følelser er øjeblikkets identitet. Identitet bestemmer, hvad vi gør.

Vi skal derfor tale om de følelser, der bringer jer væk jer fra hinanden, og om de følelser, der bringer jer sammen. Så der kommer lidt ro på om, at de er der. Så de bliver lidt mere overkommelige.

Måden I omgås, er jeres skæbne

Den ene siger noget og den anden er fanget af samtalen på en bestemt betoning. Samværet er pludselig svært. Der er i enhver fornemmelse af mere afstand en indre spænding, og I skaber med nærhed noget, der gør det hele endnu værre. Sådan er det for mange par. De kan mærke, de er fanget af en farlig facon.
Jeg søger at opdage jeres facon, så hurtigt som muligt. Afklaringen bliver jeres skæbne.

Er din partner problemet?

Min opgave er at få jer med på, at de problemer I har, laver I sammen. Parterapi er stedet, hvor I gennemskuer, hvornår I er på vej ind i den facon, hvor I bliver hinandens tabere. Så I derfra kan arbejde sammen.

For at føle en ny sikkerhed med hinanden, skal man nok se i øjnene, at det tager i hvert fald 10 sessioner, og det selvom det går godt de sidste 5. Mange stopper desværre for tidligt, fordi de faktisk har fået det nemmere sammen. Men de sårede følelser kan først heales, når trygheden er opstået. Og tavsheden er brudt. De par der lige tager den ekstra runde sammen, hvor de møder hinandens forståelse, finder en sikker grund, hvorpå de er til gavn for deres parforhold.

Mange hilsner,

Peter Kongshaug

Reklamer