
Hvad du kan gøre nu og her – og på sigt
Jeg vil se lidt på de mest gængse metoder. De er meget forskellige, og effekten også, da nogen finder ud af det sammen til efter guldbrylluppet, og andre som Martin Jørgensen skifter Alexandra ud med Eva Harlou efter noget tid, og man får tanken, at han stopper vel næppe der?
Hvad gør du, når du har negative følelser?
Metode 1: Undlad at handle.
Mit sidste nyhedsbrev var om at starte i parterapi. Jeg havde nogle opfølgende spørgsmål til læseren. Svarene viser stor enighed om den opfattelse, at parterapi kan give ny indsigt i parproblemer. Men svarene viste også, at kun 40 % synes at ”parterapeuten” i sig selv har nok faglig tyngde og autoritet til, at de vil udfordre deres parproblemer i den sammenhæng. Parterapi er for dyrt og farligt i forhold til løsningsgarantien. Når du ikke vælger en parterapeut, hvad/hvem griber du så ud efter?
Metode 2: Giv gaver til jer.
En parferie i Rom er en meget brugt ramme til at give sig selv en større følelse af samhørighed. Et dyrt smykke kan stadig være det symbol, der overbeviser hende om, at han virkelig mener det. En udsat graviditet kan være det tegn på den kærlighed og respekt, han synes han mangler.
Gaver lindrer, viser intentionen er der. Men er det nok?
Metode 3: Tal med nogen nære.
Næsten alle bruger at tale med de nære om besværet ved kæresten. Og hvad er mere naturligt, når man nu vælger ikke at tale med sin partner om sin partner, end at tale med én, man er tryg ved. De har ofte i forvejen et stort kendskab til parret, og omgås dem privat. Sjældent bruges vennen som tryghedsfaktor i en åben samtale med partneren. Oftest stigmatiserer fortroligheden partneren og sætter de rådspurgte i en dobbeltrolle, som nogen kan lide, men mest bare lukker munden på alle, når man mødes til middag. Disse lukkede loyaliteter kastrerer den inderste kreds, så de end ikke forsøger at udvikle den personlige åbne samtale over bordet, men midt i krisen i stedet snakker film og skiferie. Deri ligger skævheden med den nære tys-tys rådgivning, hvor brugt den end er. Hårde ord, men de nære forstyrrer, hvis de ikke blot er som tjenere for parret.
Metode 4: Gør sig indre overvejelser.
Meget brugt er den tavse selvransagelse i en snak med sig selv. Nogen taler højt, mens de går en tur, nogen skriver på et brev for at få klaret tankerne. Den indre samtale kan f.eks. være som den, Klaus fortalte mig om i en ene-session. Klaus var nemlig blevet lun på en anden end sin kone, konen som oveni talte hårdt til ham. Så han overvejede sine muligheder. Klaus´s indre samtale var: ”Når jeg siger:” Jeg elsker dig” til min kone betyder det 1) ”så længe jeg har lyst til dig, kan du være sikker på mig”. Eller 2) ”det er mit livsmål at dele mit liv med dit uanset, jeg nogen gange synes, jeg kan gøre det bedre for mig selv andre steder””? Klaus endte med at kysse pigen. Denne metode giver ca. 50/50 chance til fordel for forholdet.
Metode 5: Se en film og lær hvordan andre gør.
Disse parfilm tager oftest udgangspunkt i en mand, der enten som svag eller arrogant skal ændre sig, hvis han på den lange bane skal være en troværdig partner. Hvilket han så oftest også gør. Selve udviklingsprocessen er så filmens spillerum.
I filmen ”Zipper” fra 2015 kommer vi ind der, hvor en lækker, karriere ægtemand har fundet vejen til et Escort forbrug, som han overvejer at standse. Problemet for denne mand, som for andre er bare, hvad han dog skal stille op med sin lækre krop og alle de lyster. Det er næsten spild bare at gå derhjemme og lege med sine børn. Tidligt i filmen falder en replik: ”You only get to be one person under the eyes of God”. Altså styr dig, hold dig til din kvinde, Gud lytter med på din indre dialog. Og så tror man, at filmen budskab er sagt. Men man bliver overrasket.
Zipper mandens kone er den moderne filmkvindeslags, som stabilt er i gang med at være kæreste og passe sin kreative karriere. Ved utroskabs opdagelsen bliver hun ikke indadvendt passivt såret. Hun bliver meget vred. Hun er handlekraftig, og selvfølgelig smadrer hun forruden på hans bil. Men det er et internt memo hun skriver, udadtil findes krisen ikke. Det er et insider problem, hans rod skal ikke ødelægge familien. Sårede, vrede følelser er afviste lystfølelser. Hendes mål er en familie, det holder hun sig til med eller uden lyst.
Filmen Zipper´s pointe rummer hele pakken. Mand: brug din lyst til købesex. Escort udgaven er en klinisk men lækker udgave af sex. Der er styr på den andens følelser. Det bliver aldrig så indviklet som med en elsker. Kvinde: tro på ham, når han siger, han er der kun for dig. Sådan får I begge hele pakken. Begge partnere, når deres mål, han får sin lyst, hun sin familie.
Hvad siger du så? Er dette scenarie i det stille den løsning du kunne tænke dig?
Metode 6: Søg den højere sandhed.
Den findes i et utal af bøger med en spirituel overbygning. Essensen herfra genfindes i filmen ”Exodus Gods and Kings” 2014. Bryllupsløftet mellem Moses og bruden Zipporah er den moderne forståelse af spirituel, højt udviklet voksenkærlighed. Parret siger begge samtidigt til hinanden: ”Vær trygt dig selv, jeg elsker hvad jeg kender. I respekt for dig stoler jeg på, hvad jeg endnu ikke kender, og på din blivende kærlighed til mig”.
I hverdagens kommen og gåen genskabes trygheden gennem denne dialog. Zipporah: ” Hvor vil du helst være”? Moses: ”Med dig”. Zipporah: ”Hvad er det vigtigste i dit liv”? Moses: ”Dig”. Zipporah: ” Hvornår forlader du mig”? Moses: ”Aldrig. Må jeg gå nu”? ”Zipporah: Ja, fortsæt”.
Mærk efter: Kan du sige sådan?
Metode 7: Parterapi.
I terapilokalet er det typisk kvinden, der er utilfreds. Hvis man hører efter, er det hun siger en beskrivelse af, hvad hun vil med forholdet, og at hun synes manden, vil hende for lidt. Hun brokker sig over, at tegningen af, hvad manden vil med hende, er for utydelig. Hun får ikke nok data til at kunne indgå i et samarbejde med mandens vision, endsige støtte ham. Hun ved den med mere sex. Men så starter alt det, han vil alene. Derfor brokker hun sig.
Han må godt bruge hende, hun bruger ham, og det vil fortsætte. Hun vil være hans og gøre ham glad. Resten af livets opgaver er indordnet i denne vision. Og det bliver kaldt brok.
”Tør du omgås din partner sådan at det er tydeligt, hvad du egentligt vil med dit tidsubestemte, ingen pauser, altid, 24-7-til-rådighed værende parforhold?
Metode 8: Brug hinanden.
Så hvis du vil gøre noget for dit parforhold, så find ud af, hvad du vil med den, du har det med. Brug samtalen modigt til at finde dine svar, din vision. Vær konkret, vær tidsorienteret. Så har du en at holde dig til, som kan holde sig til dig.
Mange par snakker sammen, – selv om det er svært. De ved begge, at de er skaberne af deres samliv. Og hvordan – skal de selv lære sig. Det er parret selv, der konstant skal opsøge, hvad der dur for dem. Og lige der være ekstra tydelig overfor hinanden, så de inkluderer hinanden i de brugbare løsninger. Parforholdet er en invitation til forandring.
Hvilke metoder virker for dig?
Hvad forbliver ubesvaret?
You must be logged in to post a comment.