Svarene fra sidste nyhedsbrevs spørgeskema ledte mig hen mod at tænke lidt mere over noget bestemt kærester gør, fordi de er kærester.
De er superkritiske hele tiden omkring alting og alt, hvad angår hinanden. Begge, uanset hvem de er, og hvad de føler, så ser, mærker og vurderer de på hinanden og sig selv – hele tiden.
Det er helt normalt, ingen er paranoide eller tjekker for meget, sådan er partnere i alle par. Problemet er først, når de ikke er velkomne med deres tanker, så er den gal. ”Du spurgte jo bare, hvad jeg tænkte på”.
Som Georg Harrison synger i sin stærke sang: ”Isn´t it a pity”.
“Isn’t it a pity,
how we take each other’s love,
without thinking anymore, f
orgetting to give back, isn’t it a pity”
Jeg vil her dele mine tanker om, hvad kritik er, og hvordan du kan bruge den til at styrke forholdet. Det er en daglig del af det, du har at give tilbage. Har du svært ved det? Det er muligt at lære sig selv og ens partner at håndtere kritik. Så du er ligeså velkommen med den som med din kærlighed.
Tak for svar på spørgsmål
Tak til alle der svarede på spørgeskemaet i mit sidste nyhedsbrev. Tak.
Ud fra svarene kendte kun få til spontant at blive mødt med positiv interesse, når de gav udtryk for kritik. Dette er problematisk, fordi det meste kritik jo går på, hvordan et tæt samarbejde kunne justerer på sig selv. Kritik taler på mandat af selve den gensidighed parret selv har skabt. Det kunne være et fælles princip om, at aftaler skal holdes. Kritikken kommer her som fra dommeren i en håndboldkamp, der påpeger, at bolden var ude. Synspunktet fastholder samspillets kvalitet.
Ud fra svarene opfattes kritik desværre mest som direkte personlig nedgradering, afvisning. Denne forståelse har negativ konsekvens for parlivet, for når kritik ikke kan opfattes som info til partnerjustering, hvad skal så justere: magtanvendelse eller ignorering?
Er du tilgængelig?
Partnere vurderer hele tiden hinanden. Sådan er partnere, de kan ikke lade være. ”Den bøf er ødelagt, den er stegt helt tør. Hun er altid ukoncentreret, når hun steger”. Eller ”han smasker, når vi spiser kød. Jeg mister helt appetitten”. Spontan reaktion, bliver den delt? Næppe. Det kan man tænke, men prøv og at sige det. Kritik er svært, når det bliver sagt højt.
Kritik er en svær størrelse ligegyldigt hvad. Den dybere følelsesmæssige tilknytning gør, at din partner reagerer prompte som på en direkte trussel: ”Jeg bliver afvist, jeg er i fare”. Det må du selv kende?
Så en vej frem kunne være, at du først tænkte over, hvad det er du har iagttaget, som er vigtigt for dig at dele? Hvad er dine bekymringer/behov? Når du så taler, så tal ud fra dig selv, så giver du din partner spillerum til, dels at håndtere sig selv, og dels at høre på hvor du er. Så kan han/hun nå at opfange at ”det der synes jeg ikke om” ikke nødvendigvis er en hånlighed, men eksempelvis: et tip hvis man ville gøre sin partner glad, grundrådgivning, mulighed for at vise respekt for den andens viden, modtage advarsel om brud på fælles principper, høre et velment tanke til egen fordel.
Et par kan tillade sig at se på hinanden som to, der spiller på samme håndboldhold, så når den ene afleverer bolden, er det for, at den anden skal lave mål, ellers får man bolden tilbage. Som boldspillet hele tiden ændre sig, ændrer samlivet sig også, og en partner ønsker hele tiden at stå rigtigt på banen, så de kan håndtere de nye begivenheder, som parret selv skaber. Genkender du denne motivation til hele tiden at være ajour?
”Alt er i sin vorden”
Et moderne par ved, at de søger deres eget unikke resultat, der aldrig er helt færdigt. Alligevel har de som par altid et synligt udtryk og er i en vurderbar aktivitet. Men de vil dog selv med en aktuel beskrivelse, aldrig helt entydigt kunne beskrive sig selv.
Intet bestemt synspunkt rummer hverken hele samspillet eller resultatet. Billedet vil aldrig stå helt skarpt. Nogen gange endda lidt sløret. De fleste par udvikler en aktiv ajourførelse at håndtere deres parliv. Det gælder alt fra: ”hoveddøren binder” til ”Jeg kan ikke få vejret”. Søren Kierkegaard ville sige om parforholdet: ”Alt er i sin vorden (under skabelse) og tvetydigt”. Derfor: Kritik er en præmis.
Når nu kritik er en præmis
Så:
-Vil du forudsigeligt blive inddraget som et problem, for hans/hendes velbefindende
-Vil du forudsigeligt skulle sige, at din partner er et problem for dit velbefindende eventuelt også din logik
Derfor, få nu snakket jeres forfængelighed og andre hæmmende størrelser igennem, med det formål at opnå ligestilling indenfor evnen til afgivelse og modtagelse af kritik op til et forståelsespunkt. ” Du synes altså, at jeg groft ignorerer dig”, ”Ja”. Lær og gør det gennem en undersøgende samtale og ikke en diskussion. Når diskussionen starter, så slutter samtalen, SÅ hold der øjeblikkeligt 15 minutters pause. Gør det muligt for dig selv, at høre du er årsag til vrede, sorg, smerte, savn.
Gør det muligt for dig selv, at du kan sige” Jeg blev ked af det”. Og bagefter gå lige en tur sammen i tavshed og tænk dig om.
En ven beskrev hans løsning: Jeg snakker om det vi laver lige nu, imens jeg snakker om det, jeg vil sige. En slags dobbeltsnak. Sådan: (Jeg vil sige til Lone, at hun er for skrap med det der med at vaske hænder, når vi laver mad. Hun herser med mig, som om jeg var fem år, svært.) Så jeg siger: “Ved du, jeg er så glad for, vi to kan li at lave mad sammen, jeg nyder det hver gang. Og jeg har også læst aviserne, at dårlig hygiejne er skyld i mange sygedage, så jeg er helt med på den med at vaske hænder, når vi laver mad. Men, jeg får det træls, når du sådan nærmest inkvisitorisk spørger mig om jeg nu har vasket hænder. Ligesom at det har jeg IKKE. Det tænder mig negativt, at blive talt til på den måde og jeg bliver trodsig og såret. So, søde, når du er i tvivl om, jeg har vasket hænder. Tænk over hvad du siger, søde.
Hvad ønsker du at lære?
Par kan ikke klare hverdagen uden at være aktuelt tilgængelige for hinanden, men i spændingsfeltet mellem godt samarbejde og frygtsomme følelsesreaktioner, er der store vanskeligheder med at finde de rette ord. Mange opgiver og vælger tavsheden. Mange skænderier går netop på, at indforståetheden var forkert.
”Det burde du vide”, ”Det er du selv ude om”. Den kritik er en farlig selvbeskyttelse mod den andens tanker. Du ender med at være helt ude af trit med din partner.
Asynkrone par virker aggressivt på hinanden. ” Vi er vokset fra hinanden” siger oftest dem som selv ikke var tilgængelige for det, de kalder kritik. ”Du er så sur”. ”Ja selvfølgelig, du hører aldrig efter”
Kritik kommer, fordi begge har brug for at føle sig konstruktive. Begge vil kunne dele, hvad de har at sige. Begge vil give tilbage. Så når vi lærer at tænke os om inden vi taler kan begge opdage ønsker den vision, at de vil leve tidsubestemt sammen i en hverdag med ro om intimiteten.