Det tabte nu.

Jeg forsøger forgæves at stoppe optrapningen i det sekund Alice med halvlukkede øjne, helt åben mund, og skrigende meddeler, at hun ” i virkeligheden aldrig har følt sig tryg” lige op i hovedet på sin mand Søren, som hun har to børn med, plus de to de hver især har med fra deres tidligere forhold. Søren trækker sig et lille skridt tilbage og som fra bagenden af en NASA løfteraket udblæser ordene: ” elendige, selvoptagede idiot”.
Kender du til at miste fatningen, og samtidig faktisk synes du gør det i en gods sags tjeneste?

Er det fordi du har erfaring med, at det at råbe din kæreste ind i hovedet hjælper på noget som helst?

Desværre råber mange par ad hinanden på hverdage og i weekender, bare vælg et tidspunkt.
Lad os se på det her med at skændes og se om der findes en måde at nedtrappe miseren.

Når lynene ruller over din himmel, hvad gør du så?
I tv-serien Billions gør advokat/coachparret også sit for at tvinge hinanden til noget, de ikke vil. Under et opgør i 12 afsnit siger Chuck til sin kone: ” Undersøg din samvittighed. Du kan lyve til mig, men du kan ikke lyve overfor dig selv”.
Vi kan hurtigt blive enige om, at en sådan ordveksling er en slags sandwich af alt muligt uspiseligt fast-sinds-food. Miksede følelser, skralder af gamle minder, hurtige tanker, selvretfærdige halvkogte modreaktioner på sure anklagende reaktioner, men også egentlige forventninger, og så en slags frit fald fornemmelse, hvor ordene bare er som at sprede armene, når man falder baglæns i mørke. For meget af for meget på en gang.

Et andet par, Alice og Søren, taler med mig om deres voldsomme, tilbagevendende konfrontationer.  De ved, at hidsigheden ligesom sniger sig ind i samspillet, og pludselig overtager samtalen, gearer den op, og noget bliver sagt, som bare hænger der i luften og gør skade. Begge har en dårlig fornemmelse i hele kroppen samtidig med, de hver især leder efter noget at sige, som virkelig kan ramme, gøre ondt, gøre bange, stoppe, skabe forståelse, få medhør.
Hvis du er partner i et par, hvor I tit har denne kontaktform, så hør her: Disse glødende møder vil ikke forsvinde af sig selv. Dette gensidige overfald vil jævnligt passere igennem forholdet, som et sommer tordenvejr driver henover ens sommerhus, og ingen kan sove. Dog til forskel for rigtige tordenvejr er der flere ting begge kan gøre for at standse krigsdansen. Initiativet er frit.

Ikke at kunne rumme skaber balladen
Skænderiet starter ved, at man ikke længere kan rumme både de følelser man selv har, og overskue de tanker man får. Alt det samtidig med, at den anden ikke hører efter, og det skal man så også tage sig af. Imens er den anden med stor kraft i gang med at kalde på ens opmærksomhed til noget helt andet. Skænderiet er faktisk et forsøg på at få stoppet selve situationen. Hele måden modsiger alt, hvad forholdet bygger på. Det er derfor ikke mærkeligt, at det netop er i skænderiet, der bliver sagt: ” Vi er ikke gode for hinanden”.

Tager du ejerskab for det dårlige?
Oftest vil ingen tage ejerskab for en dårlig samtale, den bliver mere behandlet som en forladt bygning, man gerne må ødelægge yderligere. Det medfører at alle involverede, inklusive børnene, føler et stærkt mindreværd ved, at opleve deres base er så dårlig. Et mindreværd der kan risikere at sætte sig, og legalisere endnu mere ravage i den halvtomme parforholdsbygning. Så uanset hvor godt det lykkes dig at stoppe balladen, er det stadig svært overhovedet at komme ind på emnet om de gentagne smerteoplevelser. Begge er fyldt af sårede følelser, der let vækkes til live igen. I det miljø er det svært at skabe et neutralt samspil. Derfor kan du nemt blive opfattet, som du er i gang med endnu en ny lusket måde at svine den anden til på. Du kan begynde at beskytte jer ved på en neutral måde, på et neutralt tidspunkt, at være meget tydelig om, at du ved, at når du hæver stemmen, så går du imod alle dine tungeste grundværdier? Og det er du ked af. Du skal faktisk på forhånd have gjort dig det så klart, at du kan græde over dig selv, når du så gør det.
I parterapisession forsøger Søren sig forsigtigt med at sige: ”Det der skete, lige før vi kom, var virkelig voldsomt. Jeg kan ikke lide det. Det er ikke godt for vores parforhold. Skal vi hjælpe hinanden, finde noget at gøre, gribe ind, så vi ikke igen bekræfter, vi ikke længere er til gavn for hinanden? Han forsøger at få dem til at arbejde sammen, så de kan holde hinanden i hånden, når det buldrer og ikke stå der med flagrende knytnæver.
Desværre er Alice ikke klar til at tage sit medejerskab for begivenheden.  Alice mangler plads og afstand til alt det materiale, Søren lægger frem. Så Alice svarer: ”Du er enormt streng, du vil samarbejde, hvornår gør du det? – aldrig”. Alice er inde i sit sårede forsvarsmode. Det føles som et behov for bare at redde sig selv væk, ved at angribe den anden. Alice er svær at få kontakt med, for hende er skænderiet bare rigtigt farligt. Hun er blevet bange. Hun håber, hun kan få lov at løse alting med sit: ”hvis du bare gør, hvad jeg siger. Og i øvrigt mener, hvad jeg mener, så er alt godt”. Søren siger: ” Det her er svært for dig, jeg lytter”.
Hun hører slet ikke, at Søren tager et medansvar. Han vil stoppe skænderiet og starte samtalen.
Søren siger igen: ”Jamen vi skændes”. ”Vi hører ikke efter hvad vi siger til hinanden”. Hans appel opfordrer Alice til at modificerer sig, så hun blødgører sin respons bare en smule, uden at skulle ændre sit budskab. Søren er også blevet bange. Alice ser på ham og siger: ” Jeg er klar nu”.

 

IMG_6592

 

 

 

 

 

 

Det tabte nu
Så hvis et par, der har gjort det lovligt at skændes, overvejer at føre en samtale, hvor de vil generobre kontrollen, skal de først ville have en særlig opmærksomhed. Ændring kræver samme forsigtighed som at tillade sig at ryge, der hvor nogen har spildt benzin. De kan kun bryde med deres instinktstimulerede adfærd ved en nærværende selvdisciplinering. Hovedproblemet er jo, at de har mistet deres nu. Uanset hvad de siger, bliver hver eneste udtalelse opfattet gennem den mistilid, lave selvværd, de har skabt ved deres ineffektive samtaler. Opgaven er at til side sætte de mentale overvejelser og fokuserer på at generobre det nu, som så skammeligt bliver misbrugt af fortiden. Først i den fokuserede neutralitet kan man hører, hvad der bliver sagt. Man har generobret det tabte nu.

Så hvis du kan skabe et neutralt her og nu så: 
1) Har du evnen til at interesse dig for, hvordan din partner forstår ved, hvad du siger?
2) Har du evnen til at få ham/hende til at interessere sig for, hvad du faktisk forsøger at sige.
4) Kan du overkomme at afstemme, hvad du hører, I siger til hinanden.
5) Kan du opdage hvad du egentlig ønsker at sige.
6) Roligt se på hvad I får ud af at opdage hinanden.
7) Evner du at undersøge, hvor I nu står.

I en ” her og nu ” samtale, renset for fortidens fordomme, kan du skabe dig tid og plads til det, I har at snakke om. I starten måske kun nogle minutter ad gangen. Det bliver spændende. Du snakker med den du elsker, og som også har valgt at leve sit liv med dig. I den ramme tør I  kendes ved, hvad I kan, og hvad I ikke kan.

I kan godt rense luften mellem jer. På den gode måde.

Kærlig hilsen,
-Peter

 

Reklamer