Din partner er din kilde til hjælp

-partnerskabet kan flere ting end du tror

Mange par er der, hvor kun selve deres partnerskab om det praktiske holder sammen på det hele. Man er i god dialog om aftaler, løser opgaverne over hele parbanen. Man er måske endda super dygtige socialt med et virksomt drive i mange slags arrangementer. Men inde bag ved er man blevet helt alene. Man er fyldt med dårlige tanker som: ” jeg glæder mig til det bliver mandag, så kan jeg være for mig selv igen” som Astrid sagde under parsamtalen.  Mange har kun forholdet, og har helt lukket for/opgivet også at få noget til sig selv. Så på ydersiden opfører man sig super loyalt og opmærksomt overfor hinanden, især sammen med andre, men indeni er der påtrængende stærke negative følelser. Astrid ved, hun selv har standset forholdet: ” Han samarbejder så godt, fordi det er det eneste sted, jeg tillader ham at være sød”. Hun ser sin del. Hun er holdt op med at bruge ham til noget for sin egen skyld. De ønsker hun har, diskvalificerer hun – med det ene gamle og det andet nye eksempel på svigt.

Jeg vil se lidt på, hvordan det positive partnerskab kan bruges til ikke kun at få forholdet til at køre i hverdagen, men også til ”at få lov til at hjælpe min kæreste, selvom jeg har fejl”, som Astrid´s mand sagde det.

Tilbage til start
Gengældt kærlighed er en så oprørende og markant begivenhed, at den ændrer de elskendes livsperspektiv. Følelsen af mulighedsrigdom for ens eget liv er så stærk og meningsfyldt, at de fleste straks smider alt, hvad de ellers har i hænderne. De vil realisere denne nye livsvision – et kærlighedsliv med en ganske bestemt anden.


Denne hurtigt helt instinktbekræftede fornemmelse af at være forbundet, at være vigtig for en anden, er svær at afgrænse, den er gensidig. Det ”vi” er parforholdet. Parforholdet er ikke kun følelser, det også en opgave, der skal løses. Det er noget i det ”vi”, der holder øje med, passer på den anden, sørger for, køber ind til parforholdet – den villighed er partnerskabet.  Overordnet er partnerskabets opgave at stå for bevarelsen af den gengældte kærlighed.
En god partner viser sig i skænderiet ved at sige: Hov du, denne samtale er vist ikke til fordel for vores parforhold. Vi holder lige en kort pause”.
Men partnerskabet er ikke kun to iagttagende konsulenter, i hverdagen er det også dem, der bare gør det genkendeligt, og mærkbart for begge, at det er os to, der er kærester.

Det gode partnerskab er der bare
Viljen til at få parforholdet til at virke opstod med og for kærligheden. I de parterapier, hvor et par nærmest ikke kan komme hurtigt nok i gang med at betro mig om deres partners elendige forræderi mod kærlighedsvisionen, står det tydeligt frem, at partnerskabet er der stadig, det står fuldt intakt og funktionsdygtigt midt i kærlighedsruinen. De overholder begge punktligt aftalen med mig og talrige andre aftaler. De kommer hjem hverdag efter arbejde, selvom de har den gyseligste fornemmelse i maven. De arrangerer ting og sager, spørger indtil hinandens ønsker og behov, tager hensyn i planlægningen, snakker økonomi, i hvert fald den ene rydder op, de laver planer for ferier. Kæresterne ved at partnerskabet er vigtigt, uden det ville hele forholdet slet ikke være der. Men ingen nævner ” din kærlighed til mig ” med et ord. Den er der bare.

Det dårlige partnerskab
Nogle par er blevet så vrede på hinanden, at de direkte saboterer den andens partner indsats ved eks. vis at forholde dem vigtige oplysninger, tale i standpunkter, aftale rejseplaner med vennerne uden at hverken at tjekke økonomi eller hos kæresten, eller ved slet ikke at tjekke de data, man selv arbejder med. Selvfølgelig kan man altid bagefter komme med en forklaring eller tage skænderiet. Det er i hvert fald meget brugte oprydningsmetoder på trods af, de graver grøften endnu dybere. De skaber afstand til kæresten, som yderligere lukker ned for at dele følelser og lyster.
Standpunktsstilen, der kun ser kompromiset som alternativ til ens egen løsning, kunne lade sig inspirerer af double holdene i badminton kampe. Der tjekker de ind hos hinanden, gennem en løbende strøm at svar, udsagn, kropskontakt. Hvor er du, hvor er jeg? De stiller sig aldrig begge bare midt på banen, og deler lige den dårlige fornemmelse. Tværtimod vinder nogle par guld, andre græder – sammen.

Så spørgsmålet er vel om det velfungerende partnerskab opdager, at de har drejet sig væk fra kærlighedsvisionen over mod mere at være en praktisk selvfølgelighed, hvor arbejdet bærer lønnen i sig selv.

Drivkræfter i partnerskabet
Et parforhold er aldrig helt færdigt, der er altid noget, man kan ændre på. Hos mange par løses dette ved, at den ene er blevet konsulenten, der sidder på tilskuerrækken og giver personkarakteristikker eller direkte diagnoser. Den anden løber rundt med en lang liste, og ser kun på skuffelse, og føler sig helt forkert.
I parterapi er denne kritikliste ofte i lang tid samtalernes emne, selvom jeg spørger:” Når han nu er så dårlig til det, hvorfor gør du det så ikke selv. Jeg er sikker på, han ikke bare sætter sig over i sofaen”?
Drivkraften i partnerskabet er ikke at blive helt færdig, eller at gå efter bestemte løsninger, men at bevare den gensidige kærlighedsbinding. Så hvis ens fokus er flyttet til kun at slås for, at der er et sundt, rent køkkenbord, eller at have lov til at komme sent hjem, så har partnerne mistet følingen med deres gensidige begrundelse. Det er super farligt, for så behøver man heller ikke længere selv at ligge mærke til og mærke efter om ens opførsel er kærlighedsbevarende.

Mange kender ikke sig selv godt nok
Der er noget pudsigt ved mange af de store kritikpunkter mellem kærester. Ofte sagt med et ” Du er der ikke for mig? ”. ”Jeg kan ikke mærke dig? ”. ”Jeg føler mig ikke gjort vigtig? ”. Der er sjældent tvivl om den kritiske tone. Udsagnene kommer som kommandoer ” Kom så i gang med at lave noget nærvær ”.  Typisk føler partneren sig lidt skamfuld, men prøver at gøre noget for den anden. De får også lidt ros, men der går ikke længe før de igen får kritik for at have trukket sig. Nu bliver opgavebeskrivelsen skinger, noget er helt galt.  Der er tydeligvis visse opgaver, man ikke er partnere om at løse.
Hvis man mangler nærvær, er det nok sandt. Men er det tænkeligt, at man selv mangler evnen til at mærke et dybere nærvær, ja bare ens eget nærvær med sig selv. Er man selv er i god kontakt med kroppens signaler for træthed eksempelvis?
Hvis man selv bærer på historien om, at man blev gjort forkert, når man bad om opmærksomhed, så er man selv en del af problemet med at opleve sin vigtighed. Denne blokerende indkodning ses ofte i parterapi ved, at når samtalen giver vigtighed til nærvær, vigtighed til vigtighed, så reagerer modtageren med, at de føler sig gjort forkerte, det føles kunstigt. De kan simpelthen ikke se, hvordan de selv skubber kontakten væk, når den er der. ”Jeg føler mig gjort forkert”. Nærværet, at være centrum som vigtig er for svært at opleve og tage ind. Det er en sensitiv passage at faktisk at give slip på gammel bekymring, selvkritik, og faktisk opleve den anden, kæresten, som kærligt nærværende. Det er også en pudsig, glædelig oplevelse at opdage sig selv inde bag sin ellers selvsikre, velargumenterede negativitet. I det moment er parret sammen igen.  Parret oplever de er der for hinanden. De kan virke for både hinanden og forholdet.

Bliv i partnerskabet
Når man selv er en del af det hele, også problemerne, kan man sige tingene helt anderledes og meget sjovere. Man kan i stedet sige: Hjælp mig med at undersøge, i mig selv, hvorfor jeg ikke kan mærke mit nærvær til dig. Du er her jo, og du går rundt og hygger dig med at skrælle kartofler og tænde lys. Hvad pokker sidder på tværs i mit univers? Eller.” må jeg godt have det godt med at sidde i sofaen og passe min træthed, jeg har svært ved selv at give mig lov”? Eller ” Sig lige tak for at jeg gider skrælle kartofler, jeg har så svært ved selv at finde motivationen”.
Tal om dig selv, så har din partner også nemmere ved at finde sig selv.

Bed din partner om at hjælpe dig med dig, så er de meget mere motiverede. Det virker mere naturligt at give. De fleste partnere synes nemlig, det meste af tiden, at de er et sødt, ressourcefyldt menneske, som sagtens kan forklare, hvorfor de sover trygt og godt der lige ved siden af dig.

//Peter Kongshaug