Ferie lyder godt. Rejseplaner, man glæder sig til. Nu er det nu, vi kan være glade, nærværende. Men de mange timer sammen åbner også op for det uforløste, det svære.
Og om den samtale ligger der i baghovedet desværre tit en utryg fornemmelsen. I ferien bliver man så tydelige for hinanden på¨godt og ondt.
Findes der nogle gyldne trick så ferien bliver en god tid sammen? En tid der forstærker forholdet, giver parterne værdi for hinanden.
Her er mit personlige – og absolut bedste bud på sagen:
Alt jeres opmærksomhed skal være på, om I har kontakt. Har I ikke – så vent med det svære ærinde, indtil I kan mærke at I har den. Kontakten.
Så er vi igang….
Så hvad er problemet med at have fri?
De fleste ”eksperter”, der snakker om parproblemer, snakker kommunikation. Det er godt at lytte til hinanden. Kristeligt Dagblad 8. maj går et spadestik dybere.
Den norske psykolog Gry Stålsett siger:” Det at lære om følelser, og hvordan man regulerer dem, er enormt vigtigt”. Hun henviser til at vanskelige situationer er tydelige ved den høje stemmeføring, nogen der græder eller går i vrede. Man taler i munden på hinanden. Alt sammen tegn på at der foregår mere end det parterne siger. Der er stærke følelser i spil. Så det at opdage de følelser, der driver samtalen, er en vigtig start.
”Jeg kan mærke jeg bliver vred over, at du ikke hører efter” er et stort advarselsskilt til selve samtalen. Udsagnet kan virke truende, og derfor medføre at den anden kunne sige:” Og jeg bliver bange, når du truer mig med dine hårde ord”. Vred og bange er en stærk cocktail at drikke samtidig med man slås for, at den anden skal høre efter.
Det er vigtigt at stå ved hvilke følelser man er drevet af, ingen kan komme uden om, at de bruger meget tid på faktisk at have disse stærke følelser ved at være bundet til hinanden.
Stil skarpt på dig selv!
Man skal stille skarpt på, hvad der foregå inde i én selv. Selvopmærksomhed er første skridt mod at finde ud af, hvilke følelser man har. Måske kan ens opmærksomhed være empatisk rummende, så følelser er noget man har og ikke bare er. På den måde mærker I bedre forskellen på at være bange og at være vred.
Følelser opstår ud fra et dybere regnestykke. De tilpasser sig et samspil af erfaringer fra fortid og nutid. De er nogle gange dybt autentiske, andre gange er sammensurium af reaktioner. Så vedkend dig de følelser du har: rum dig selv!
Selvempatien skaber en følelse af styrke der gør, at I kan vente og lytte, også til den anden. Derfra kan man ofte se behovet for at standse samtalen ved at sige ” der er alt for meget i gang lige nu. Vi er nødt til at tage det lidt med ro”. Om den anden vil standses, er så et åbent spørgsmål, men ved bestemt at stå fast på pause har man nok en virkning.
At være den anden regulerende
Det er svært at regulere den anden. Og hvem har lyst til at blive reguleret. Beroliget måske ved et ” jeg hører hvad du siger”, men standset. Den er svær. Den anden kan føle sig domineret, manipuleret, og de følelser kan vække vrede, eller ” jeg er heller ikke vigtig”.
Så at regulere på den anden kræver en fast aftale om at ”nu hører jeg på dig, så du kan få sagt det du vil sige, samtidig med jeg prøver at forstå og indlever mig”. Den aftale kan ændre hele den svære stemning, ja hele talemåden bliver blødere. Gennemførelsen af aftalen kræver ofte stor selvledelse for der kan blive sagt ting, som er svære at høre på. Og når følelser er en del af samtalen, giver de større forståelse for, at begge taler ud fra deres oplevelse. Altså, “aha – sådan har den anden det altså”. Det giver i sig selv mere ro på.
Har din partner svært ved at tale på egne vegne?
Hvis din partner er vant til, at du afbryder, afviser, reagerer med stærke følelser, som du ikke selv regulerer, så er de nødt til at indarbejde en masse snirkler i deres sætninger i håbet om, det tager højde for alt det, du kan finde på at gøre. Derfor tager deres udsagn lang tid, og kan nemt blive uklare. Hvilket så er endnu en grund til at gøre deres sætninger færdige for dem – ikke? Nej, ro på! Lad den anden vænne sig til at de faktisk har ordet.
Mit bud: tænk i ”hvad er motivet”?
Lad os gå endnu et spadestik dybere. Ingen råber bare, ingen græder bare, ingen går bare. Alle taler om noget, de har brug for du hører. De udtrykker et behov. De har et motiv. Så første skridt i at have bedre kontakt er at bruge tiden til at finde ud af, hvad er motivet bag det den anden siger.
Din partners motiver, bunder i mindst en af disse 4 kategorier:
Lær dem, og aflæs så din partner.
- Ønsker, drømme, fantasier, legetanker. Noget som fabuleres, og er et oplæg til ud af boksen medspil.
- Behov er noget den anden mangler, som forstyrrer deres balance.
- Bekymringer, noget vigtigt bare omvendt. Noget de ikke får, de gerne vil have. Måske noget med simpelthen at lade være.
- Frygt. Nogen er nemt bange, og det spiller en stor rolle, at få sikkerhed, tryghed, omsorg.
Gennem denne undersøgelse, lærer du hvad der er på spil for den anden. Og det er så vigtigt for samtalens karakter, at det er det du interesserer dig for at vide. Ellers taler I forbi hinanden.
Helt operationelt: hold øje med kontakten
Din undersøgelse af den andens motiv kan starte med, at du bliver kritiseret, altså kritik af dig. Stadig Ikke blande sig. Bare lyt. Selvadministrer!
De taler f.eks. om en bekymring for, dét du gjorde sidst I var på stranden. Det vil den anden gerne være fri for. Det har de brug for. Det behov motiverer den anden til at kritisere dig. Så lyt grundigt efter, mens du bliver kritiseret, for inde i sætningerne gemmer sig et behov, en frygt, som hvis du hører anerkende efter, så holder den anden op med at føle sig bange for fremtiden med dig.
Om det så er en strandtur, du ikke er til, så er det bare om at spørge ind til hvilket behov det så opfylder. Det kunne være bare at være lidt for sig selv og få læst et sommerdameblad. Du skal bare være i nærheden for du er så vigtig.
Så – fokus på kontakten.
Har I kontakt? Hvis den anden trækker sig, vent og så spørg ” er der noget du vil dele”? Og hvis du ser to mørke øjne, sådan lidt skråt nedefra, så ser du ned i tilliden og hvis du hører ” jeg har savnet dig” så ved du, at lige nu er i sammen.
I har hele sommeren til at øve jer i at lære hinanden at kende. Og meget af det I vil lære er faktisk, at I holder af hinanden. Læs: den anden holder af dig.