Jeg hører privat, i samtaler med klienter, på Facebook, at mange synes, der mangler nærhed i samtalekøkkenet. Den ene opsøger mere nærhed, og den anden gør sig utilgængelig bag en skærm eller er helt ude og cykle. Der er altid lige en mail, imens man laver mad. Der er nok samvær, men ikke nærvær. Begge er i hver sin lille mentale verden.
Det ligner fred og fordragelighed, men der er uro i maven, og små skarpe bemærkninger, som ” håber det er vigtigt …” i protest mod den forbindelsesnerve, som langsomt er mere og mere dødstille.
Artikler, podcast omtaler nærhed, som en livgivende frisk luft til det travle børnepar eller det lidt rutineprægede parforhold. Jeg vil også uddybe mit tag på nærhed, måske hvordan I får nærheden ind igen, før I helt kan undvære hinanden.
”Troede, du bare holdt afstand til mig”
I parterapi sagde Julie: ”…min mand er aldrig helt hjemme”. Kim, hendes mand fangede fornemmelsen af kritik, sagde prompte: ”Hvorfor skal jeg hører på, hvad der skete nede i Netto”? Julie: ”Mit forhold til dig er, hvad der sker i nærværet os imellem, resten er spildt spin-off ved at være sammen. Så ja, Netto er en testprøvning på dit nærvær”. Av, den kan mange mænd ikke lige finde rundt om. Kim sagde: ”Jeg troede, det var godt nok, at jeg gør en masse ting, og at jeg elsker dig”. Julie bare kiggede på ham. Begge sad afvæbnede af den andens replikker.
Der sker skønne ting, når man lytter
Mænd tænker, det er underligt, at de får al den kritik. De synes jo, de er nærværende på deres måde. Men de ved godt at noget er anderledes ved deres nærvær end det Julie taler om. De snakker for så vidt med om nogle af dagligdagstingene, om børnene, budgettet og hvad der mangler at blive købt? Men de fanger ikke helt sikkert, at det handler om at være lyttende bare for at lytte, så den anden føler sig set med det de siger. Den type grundig opmærksomhed, er ikke noget, der ligger mænd lige for. De er nærværende om ting, så de virker eller er pæne.
Jeg spørger Kim, om det kommer bag på ham, at den kvinde han lever med,har børn med, har brug for at tale med ham? Ja, bare forventer at han er tilgængelig – uanset underholdningsværdien. Jo, siger han, det forstår han sådan set godt, men ikke at det skal ligesom være så dybt, som han fornemmer Julie mener det. Og han uddyber: ” altså jeg er faktisk træt i hovedet, når jeg kommer hjem. Slidt af at prøve at forstå kunderne, kolleger og min chef, prøve at please alle og undgå at blive vred i den pumpende trafik på vej hjem, så når jeg lander med hånden på hoveddøren, falder jeg nok lidt sammen. Jeg er hjemme, her kan jeg slappe af og finde mine kræfter igen. Så jeg kobler sådan set opmærksomheden fra, må jeg indrømme. Jeg har ligesom ikke energi, til at kæmpe mig op og vise det nærvær hun ønsker og spørge lyttende. Indrømmet”. ”
Sådan vidste jeg ikke du havde det, jeg troede du holdt afstand til mig” Sagde Julie.
Hvad er nærvær – og hvordan viser man det?
Ordet nærvær bruges i to betydninger:
Det Indre Nærvær
Det indre nærvær er vores umiddelbare vågenhed. Vi er nærværende om os selv med de tanker, følelser, kropsfornemmelser, vi nu har. Ofte også rettet mod og ind i vores krop og bevægelser. Vi har et nærvær om faserne i, hvad vi ønsker at opnå med, hvad vi laver. Den opmærksomhed er det indre nærvær.
Med udtrykket ”øvelse gør mester”, fremhæver vi den store forskel i koncentration vi har i styringen af vores opmærksomhed over for vore handlinger. Hvor vi i starten utrænede har en skærpet indre opmærksomhed, og med indlæring glider over mod en nærmest helt afslappet tilstedeværelse med aktiviteten i vores indre nærvær. Vi kender i en simpel udgave denne glidende udvikling af vores nærvær fra, når vi skal i biffen. Først skærpet finjustering ”her er jeg, der skal jeg sidde” og derefter gør vi os klar til at glide ind i filmen. Vi forsøger at glemme os selv og glide ind i et flow med at se filmen. Når det kan ske uforstyrret, er det en god film. Som når vi skal lære et sprog, eller bare brugen af et værktøj, strikke, laver mad. Der bliver det indre nærvær med tiden en rolige aktiv funktion. En dejlig livsduelig måde bare at være sammen med sig selv på. Et nærvær man helst ikke vil forstyrres i, når den først er der.
Det Ydre Nærvær
Det ydre nærvær håndterer den opgave, at vi skal bruge oplysninger fra omverdenen for at varetage vores interesser. Vi skal kunne opfange og aflæse signalerne, hvad enten de er fra andre mennesker eller simpelthen bare, hvad der sker omkring os. De data indgår i vore overvejelser, så vi kan træffe gode beslutninger.
Vi har også brug for at opfange og undersøge, hvad andre ønsker af os, Det er vigtigt i alle relationer at kunne være relevante for hinanden, så kan den anden bruge os i deres liv.
Vi bestemmer ikke over, hvad andre har brug for at gøre, eller hvad de synes og tænker. Feks. hvad de opfatter som en kærlig og vedkommende partner. Så der kan blive gjort, sagt ting, man spontant har mere tilbøjelighed til at ville diskutere, end bare tillade sig at høre på.
Det ydre nærvær kræver, at vi kan holde afstand til vore egne indre reaktioner. “Nu handler det om dig, og ikke om mig” tankegangen. Denne afstand er ofte svær at holde, for udenfor os selv mærker vi hurtigt, at vi er udenfor kontrol, og det forstyrrer vores rare komfort zone. Men vor empati skal have arbejdsro, så vi kan overvåge og opdage, hvordan vi kan være relevante for den anden. Med tiden opdager man, at de fleste af ens indsigelser mere er en magtudfoldelse om kontrol end om et egentligt behov, der blev udfordret.
Ved du, hvad din partner er ude på?
Det ydre nærvær viser os en meget spændende ting om kapaciteten af den bevidsthed, vores vågenhed har til rådighed. Vor bevidsthed kan rumme at modtage oplysninger udefra, men også at vi samtidigt kan tænke, føle noget overfor de data vi modtager. Vi kan endda faktisk selv tænke på noget helt andet. Som når nogen siger ” hører du efter”? Så kan vi godt referere hvad de har sagt, selvom vi kun har hørt rigtigt “efter med det ene øre”. Endnu et eksempel på hvor let det indre nærvær overtager vor bevidsthed.
I det ydre nærvær, glider man ikke bare automatisk ind i snakken med den anden. Man skal vælge positionen, at lytte. Man skal i sit indre sige ja til, at man ikke har definitionsret på det hele. Man skal bare tænde empati knappen og lytte for at høre, og for at undersøge, hvad der bliver sagt.
Det skift er der mange der har svært ved i hverdagens relationer, især med en partner som bare er der hele tiden. Så der fortsætter man bare på indre nærvær, som var den anden en del af ens egen indre verden. Man laver ikke dette bevidste skift over til at lytte for at blive klog på signalerne. Og når man stadig er i ens egen indre verden, så har man ret til at bestemme over rigtigt og forkert. Man ved, hvad den anden er ude på. Denne selvhævdende position kan jo kun give ballade. Den anden vil gøre indsigelser eller føle sig afbrudt.
Fordelen er klar – gevinsten er stor
Fordelene ved at kunne fokusere i det ydre nærvær, er at man får tilstrækkelig ro på til at kunne se, høre og oveni aflæse de tavse krops signalerne, så man samlet bliver klog på, hvad man/den anden har med at gøre. Man erfarer, hvad partnerens oplevelse er, og med hvilken forståelse de håndterer sig selv. Vigtigt man opnår denne troværdighed, hvis man ønsker at spille en rolle i sin kærestes liv. Det er jo ofte netop derfor man bliver inddraget i det hele taget. Man er jo deres elskede ven.
I parterapien prøver Julie at sige noget, som er fremmed for Kim. Hun har brug for han en stund opretholder en iagttagende distance, så hun kan få tillid til at han evt. senere kan tale for hendes bedste, ellers føler hun sig “hverken set eller hørt. Og hvad skal du så med det?”
Til den bekymrede er svaret: Miraklet er jo at hvis du lytter, bliver du en dag spurgt: Hvad synes du?
Hvornår skal jeg være nærværende?
Det ydre nærvær ønskes typisk straks lige der, man kommer hjem. Ikke noget med at gå ind ad døren talende i mobil. Nærvær er netop en markering af relations betydning. Alt andet er en hån mod hele konceptet at være kærester. Der er også andre gode grunde. For lige når man kommer ind ad døren, har man jo så og sige ingen anelse om, hvad der foregår – derhjemme.
Man skal involveres i par- eller familielivet igen, før man dels kan tages alvorlig som ekspert på dette område, men også før man selv kan mærke, at man faktisk er hjemme igen. Altså lige der med hånden på håndtaget bliver man typisk kaldt på, kigget efter. Den anden er i sit udadvendte nærvær. ”Hvad har jeg med at gøre”? tænker den hjemmeværende. Så de første 5 minutter af en genforening skal man være klar til et ydre nærvær, så begge er helt oppe på beatet med hinanden.
At dette meget enkelt betyder, at når man inviteres til ydre nærvær, skal man stille op eller give klar besked om, hvornår man kan. Den anden har jo noget at sige. Selvfølgelig gælder det ydre nærværs krav også når vi opfanger noget ved den anden, som vi vil undersøge. Et meget spændende fænomen, altså denne vores evne til indlevelse, som er vores ydre nærvær.
Så lige her, har Kim noget at arbejde med, hvis han igen vil tillade at hans kone ved, hvor hvem hun er sammen med.
Ved du at nærvær er et fristed?
Mænd synes ikke, at et ydre nærvær med andre, automatisk er på skemaet, når de er hjemme. Så er de som på arbejde igen med kunder, kollegaer. Og da rigtige mænd klarer sig selv, er ”Det der med sød på kommando, det er ikke mig”. Mange mænd er sådan set blevet afvænnet med, at nogen, virkelig, er der for dem.
Omvendt har kvinden ikke ro på, uden sin mands nærvær. Det er en præmis, vi mænd har svært ved at ville se i øjnene. Vi respekterer den ikke, bekæmper den, latterliggør den, blevet skilt på den. Denne kamp mod det præcist satte ydre nærvær, opfatter mange som et forstadie til underkastelse. Det er seriøst ment; vi er så afvænnet med at blive set på i et kærligt nærvær, at værdien omkring, hvad forskel det gør, at give sit nærvær er gået helt i glemmebogen.
Den frygt for kontroltab og kvindagtighed kan helt undgås, når manden selv oplever det fede ved at være i et kvalificeret spejlende nærvær. Det er som at få fri, blot at være sansende for en stund, slukke for den store rationelle hjerne og alt der skal laves og koble sig op på sin kvindens bølgelængde. Så er der fuld kontakt uden nogen rører hinanden.
Jeg øver mig i det spejlende nærvær.
Meget meditation er en træning i ydre nærvær. I en gratis App, “Insight timer”, finder jeg en kort meditation kaldet “Morning meditation” af Jonathan Lehmann. Den varer 9 minutter. Jeg er vendt tilbage til Jonathans rare stemme og genialt simple introduktion til at træne mit observerende nærvær igen og igen. Her kan jeg på få minutter gøre status over min evne til at ville holde dette fokus. Jeg må sande, at jeg hele tiden glider over i mine egne tanker, der flyver i alle mulige retninger og arbejder med, hvordan jeg kombinerer mine indkøb med at besøge min søn.
Smut, ups, mit fokus kommer og går, men jeg kæmper mig tilbage. Nærvær er at være inde i sin opmærksomhed, og derfra være med iagttager og med mærker. Det er det helt centrale i at finde det ydre nærvær. I denne øvelse er opgaven bare at følge med i, jeg trækker vejret. Det gør jeg jo, men jeg er ikke særligt tit lige der sammen med dette rolige grund livstegn.
På et tidspunkt siger Jonathan: ”Nærvær er den bedste gave, du kan give til nogen”. Bare lyt til dem og træk vejret. Vær opmærksom på begge dele. Altså lyt med så meget afstand, at du samtidigt også kan have opmærksomhed på dit eget åndedræt.
Er jeg god til det ydre nærvær? Nej – og jeg fatter kun langsomt, at et ydre nærvær er en måde at være lidt på afstand af mig selv på. Der kan jeg beskytte mig mod at glide ind i mine egne spontane reaktioner. Det giver mig plads til at være en rolig lytter. De kan nemlig i fred og ro få sagt, hvad de har at sige. Det kan de lide. Det er nemlig ikke, hvad jeg bare kom til at tænke på, mens hun snakker, jeg skal sige, – ligesom jeg plejede at gøre. Det hun får, har så faktisk noget at gøre med, hvad hun har sagt. Denne ændrede facon at lytte på giver plads til medfølelse, en undskyldning eller måske en delt succes?
Et tip om en daglig øvelse
Det er helt overladt til hvert enkelt par at gætte gåden, om hvordan de gør et ydre nærvær til et fristed, de har sammen. Men jeg har et tip:
Sid ret op og forestil dig, du er en falk dirrende i luften lige over dig. Den glider hen over dig og kan aflæse både din fysiske og psykiske tilstand. Du fortæller nu så modigt, du tør som var du falken: “Åh jeg er så mør i hovedet, har helt ømme ansigtsmuskler efter at gå og smile, og bide tænderne så meget sammen hele dagen. Længere nede i kroppen føler jeg mig lidt trykket af stemningen her i stuen, kan mærke det ikke er oppe at swinge, men jeg ved ikke hvorfor. Det er jeg ked af. Jeg føler jeg savner dig på en sær måde, men jeg får det ikke sagt sådan ligeud”.
Bagefter er det så hendes tur.
Hvad siger din falk?
En dag går det naturligt med at lave små pause til ydre nærvær, når behovet er der. I er langt forbi at være tøvende. I et øjeblik kan I fange, at I står der midt i alt jeres almindelige hverdag, og føler jer trygge nok til bare at sige, hvad falken fortæller om, hvem I er. Og den anden hører opmærksomt på jer.
I har lige der fundet den nærhed, de andre snakker om de ikke har.