Der er nogle rigtig sjove videoer på https://videnskab.dk/krop-sundhed/test-din-opmaerksomhed . De viser at vi ofte overhovedet ikke ser, hvad der sker for næsen af os. At vi nemt slet ikke kan overskue, hvad der foregår. Det har store konsekvenser for parforholdet – når vi ikke tager højde for vor bevidstheds ret smalle båndbredde.
Hvordan virker bevidsthed?
Vores bevidsthed er det værktøj, vi har til overskue al den data vi modtager,- så vi kan mene noget. Så vi kan skelne og beslutte – klare os. Bevidsthed tager vi for givet, når vi er vågne, og irriteres over når vi ikke kan sove.
Bevidstheden er især også den elefant i lokalet ingen par taler om under de fleste skænderier. Det er altid alt muligt andet, der har skylden. Men bevidstheden har sin helt egen måde at være til stede på midt i al balladen. Den sætter nogle alvorlige begrænsninger for samtalens spillerum.
Det gode er, at den godt kan fungere, selvom du lægger mærke til den. Du kan oven i selv bestemme, hvad du vil fokusere på og hvordan, som når du lige nu læser mine ord. Teksten er, i hvert fald lige nu, i dit fokus et par sekunder.
En mening ad gangen
I en af de videoer du finder hos videnskab.dk, skal man tælle mellem sorte og hvide spillere, hvor mange gange de hvide afleverer bolden til hinanden. Spørgsmålet er i virkeligheden om man samtidigt lægger mærke til en sort gorilla, der krydser gennem feltet af spillere. Jeg så den slet ikke. Psykolog og Nobelprismodtager Daniel Kahneman bekræfter i sin spændende bog Thinking, fast and slow (Penguin, 2011) om vor bevidstheds tænke evne, at gorilla studiet illustrerer to ting: “vi kan være blinde for det indlysende, og paradoksalt nok, også for vor egen blindhed”.
Denne berømte video mindede mig også om, at jeg for mange år siden med stor fascination læste Tor Nørretranders bog , Mærk Verden (Gyldendal, 1991), og især kapitel 6, Bevidsthedens båndbredde. Herfra blev jeg motiveret til, at holde øje med min begrænsede kapacitet til at opfange den info, der faktisk er til rådighed. En guideline der har fortryllet mig, da jeg ofte ved mine uddybende spørgsmål har erfaret hvor meget mere, der ofte er til en sag jeg beskæftiger mig med, end jeg først troede. Min bevidsthed havde spillet mig et puds.
I samtalen, siger vi ofte til vores forsvar ” det bliver for uoverskueligt med alle de spørgsmål”. Så modsat at blive spillet et puds, er vi altså bevidste om, hvad Nørretranders og videoerne demonstrerer, at vi nogen gange helt bevidst ikke vil danne os et mere korrekt billede af, hvad vores partner siger.
Og problemet løser sig naturligvis ikke ved, at vi ignorerer dette faktum. De strukturer der danner indholdet i vores bevidsthed har taget højde for det her. De konkluderer på vore vegne ved at danne helheder ud af stumper ud fra devisen: to punkter giver jo altid en ret linie, altså. Bevidstheden, som værktøj, er indrettet til, udelukkende at kunne operere med en max mængde af opmærksomhed.. Så når der sker for meget, laver den sine egne hurtige konklusioner, altså påståelige opsummeringer. Fordi det er nemmere. Det bliver bare ikke korrekt. Eksempelvis når det handler om, hvad vores kæreste prøver at sige til os. Så derfor konkluderer vores overbelastede bevidsthed: ”det er bare mere kritik”, og ” jeg kan ikke gøre noget rigtigt”, når vi godt selv ved, at vi ikke har hørt ordentligt efter. Er den adfærd til fordel for parforholdet?
Kan du stole på det du mener?
Til hverdag har vi jo næsten altid en absolut og rolig fornemmelse af, hvad der foregår. Den opstår ved at vores opmærksomhed hele tiden flytter fokus hurtigere end vi lægger mærke til. Det er godt at vores grund fornemmelse er rolig. Vi opdager ikke, at vi skal til at tænke, hvis vort fokus bliver hængende og derved åbner op for mere nuanceret information.Vi reagerer dog på vores bevidstheds begrænsning, når vi prøver at snakke om noget med vores partner, mens der i baggrunden spiller en radio med nyhederne om nye store skattelettelser til alle. Vi må vælge vores fokus ellers kan vi ikke samle os om det informations spor vi vælger som vigtigst.
Lad os se mere nuanceret på, hvordan denne båndbredde begrænsning stækker bevidsthedens evne til at håndterer over- information. Prøv at smide 3 små forskelligt farvede bolde op i luften og følg hver enkelt bold – op og ned. Det kan du godt. Hvad med 5, 7, 9 bolde oppe i luften? Der går det galt på et tidspunkt med at følge dem alle.
Hvornår kan du ikke længere følge hver enkelt bold? 5, 7, 9 ?
Når vi så taler om disse bolde, skifter vi fra at tale om den røde, grønne, blå, brune til “ der er alt for mange bolde”. Vi taler ikke længere om den enkelte bold, men om dem alle som en gruppe bolde. Som når du kun kan se skoven frem for bare at se de enkelte træer. Eller når vi siger “ two is company, three is a crowd “. Vort sprog håndterer fint denne bevidsthedens bredbånds begrænsning ved at gå fra ental til en kategori, der samler det vi synes er typisk. Begreber der opsamler en tendens kræver mindre info, og de giver en slags rationel mening.
Nogle forstår billeder, andre kun eksempler.
Vi prøver altid at danne mening ud af, hvad der foregår. Vor bevidsthed samler indtrykkene, så det giver mening at tale om den hurtige fodboldspiller eller hvornår hele holdet “spiller godt sammen”. Vores sproglige bevidsthed bryder sjældent sammen, den danner bare begreber på et mere og mere abstrakt plan. Vi samler info fra eksempler som “ hvorfor er den kniv ikke i skuffen” ? og “ hvor er bilnøglerne”? til et samlende ” Du hører aldrig efter”, eller “jeg forstår ingenting overhovedet”.
Typisk er svaret på disse udtalelser enten “ jeg lover aldrig at gøre den slags igen” eller nede i det konkrete “ Hvor synes du da bilnøglerne skal ligge”? Så kan begge følge med igen.
Bliv venner med bevidstheden – pas på den.
Der er bestemt noget fascinerende ved vores bevidstheds plasticitet. Dem som går til træning i meditation kender hvordan man skal “holde øje med” åndedrættet. Det kan være svært nok for bevidsthed svømmer væk, så pludselig ligger man og tænker på det møde man skal til bagefter. Andre gange prøver man at holde bevidstheden fanget et bestemt sted, som når vi koncentrere os om at komme i tanke om, hvor var det nu vi holdt jul i 2012. Den kommer også med uventede billeder fra en løbetur i Dyrehaven, måske vågner relevante triste følelser fra afskeden med en ven, og måske i et virksomt hjørne får jeg gode ideer til et nyhedsbrev om bevidsthed. Hele samspilsprocessen med vor bevidsthed er så oplevelsesrig, at det gør rigtigt godt at bruge tid sammen med den. Den kan også lide, når den får lov at holde fri. Det er derfor man har en hobby eller ser en tv-serie. Det kræver oftest meget lille bredbåndskapacitet. Man er bare “ in a stream of consciousness”. En hel psykologi retning arbejder med denne metode.
Desværre er bevidstheden helt forsvarsløs overfor, hvad vi tilbyder den. Som når vi omvendt fra at holde fri er havnet i en konflikt med mange følelser og argumenter. Der bliver vores bevidsthed helt konflikt besat. Vi kører rundt i det samme. Vi søger at finde en løsning på sagen, så vort sind kan ikke slippe ud og igen få sindsro. Altså med mindre vi enten er i god træning med at koncentrere os om åndedrættet eller får løst konflikten.
En stor hjælp til at få sindsro er at dele bevidsthed, altså fortælle om hvad vi oplever med den. Vi har sådan brug for at dele, hvad der sker i os. Nogle spørger høfligt om lov “ vil du høre hvad jeg drømte”? Andre deler helt automatisk.Vi kender alle fra togrejser, hvordan der sidder èn som giver et komplette bevidstheds referat fra i går aftes til sin veninde. Denne deling er god mental hygiejne, så kan man komme videre. Og som sidegevinst ved ens partner hvordan man har det.
Hvad kan du gøre for at tage højde for din partners begrænsninger?
- Hvis du vil sige noget vigtigt, så skal du tage dig selv alvorligt. Rydde op i “måske, vistnok” ud med det. Stå bag hvad du vil sige.
- Du skal sørge for gode rammer for samtalen, så du også kan blive taget alvorligt. Ellers hold dig langt væk fra at bringe dit emne op.
- Ikke noget med at gå og små sjuske med et vigtigt emne. Selv små bemærkninger aktiverer partnerens tanker i det spor. Bevidstheden henter materiale, som så ikke skal bruges. Du bliver set på som Peter i Peter og Ulven. Du gør emnet betændt. Tag samtalen for at have den.
- Hvis nogen vil sige noget til dig, tag dig selv alvorligt, og sørg for at samtalen fungere med et godt fokus. Hvis dit sind er optaget af noget andet udskyd, lav en aftale, så du viser at du tager alvorligt hvis din partner vil snakke, men sørg for du kan hører efter.
Tag din bevidsthed alvorligt
Du kan hjælpe hende, med at tro på du lytter, ved at give hende ret i, du ikke plejer at være tydelig om du hører efter. F.eks. sige: ” Jeg ved godt, du er træt af, at jeg hele tiden gemmer mig væk fra dig bag en eller anden utrolig vigtig aktivitet, som skal ske lige nu, og jeg spørger ikke om lov, og jeg aftaler ikke hvornår jeg så kan høre efter. Det er du træt af – er det rigtigt forstået”?
Tag dit båndbredde handicap alvorligt. Med al for mange løse ender kørende i baggrunden af dit hoved, mister nuet pladsen til at gøre noget nyt. Du er klar som til zoom samtaler på en mobiltelefon med dårlig dækning. Din partners tilnærmelser bliver bare afvist, som var de altid det samme. Ja selve samtalen som redskab falder fra hinanden.
Sørg for at din bevidsthed har plads, kan forstå, danne mening. Lær dig at kaste med under 3 maks 5 bolde ad gangen, så du i stedet for at give op og sige: ”Jeg kan ikke finde ud af, hvad du har brug for af mig”? kan sige “ nu lytter jeg, og jeg er nødt til at standse dig, når du sætter farten op (siger for mange ting i alle mulige retninger), ellers falder jeg nemlig af toget. Jeg vil så gerne med helt til der, hvor du vil hen”.