Empati, det virker, og så føles det godt.

Bruger du empatien til at genvinde freden?
Maleren TAL R siger i Kristeligt Dagblad den 20.05.17: ”Man kan undre sig over, vi er sat i verden med noget så åndsvagt som empati. Måske er det vores guddommelighed. Hvis jeg ikke havde empati, kunne jeg æde dig… Jeg ville ikke behøve tænke over dit venlige ansigt. Indlevelsesevne er en mærkelig ting. Naturen er jo ikke empatisk overfor os. Men vi tillægger bjerge eller et hatteskilt i Fiolstræde betydning, selvom det i sig selv ingen har. Men det får mening ved vores besynderlige evne til at rime”.

Jeg vil undersøge, hvordan vor tabte sindsro bliver en kampplads imod den anden, og hvordan empatien kan genvinde freden.

Bagholdsangrebet der ryster hverdagen


Lad os kigge lidt i pardagbogen. Tirsdag: ”I mit ellers stille kærestesind er der stiv kuling. Ingen venlighed har kunnet forhindre, at alle mine tanker er oversvømmet af den uretfærdighedsfølelse, der opstod efter den anden fik sagt, mens jeg vaskede op: ” Hvorfor kan du aldrig bare gøre noget rigtigt. Sådan her skal det være”. Som et lynnedslag i en ellers rolig morgenstund, hvor jeg i mine milde tanke stod og satte kopper i opvaskemaskinen. Så pludselig . . . så vask dog den gryde først. Du vil da ikke sætte den ind sådan”? Et ryk bagud og min spontane respons: ” Hvad fanden blander du dig for? Så gør det selv – fjols”. Med kærestens bagholdsangreb blottede en bekymrende kulde og disrespekt for mig.  Mit sind er fyldt med uro, spørgsmål, svar. Hele min dag er gået med at finde roen igen – forgæves”.

Empatisk fravær koster 
I hverdagens små episoder, kan man komme så godt i gang med sit eget synspunkt, at man helt overser, at hele ens facon, virker som et overgreb på den andens sindsro. Det er farligt at være uvidende om den slags. For når den andens forsvarsreaktionen afgives – ” lad mig være i fred”, er det vigtigt at vide, man er en aktiv årsag til denne respons. For ved man ikke det, flytter man sin opmærksomhed over på sin egen modreaktion. Et selvforsvar: ”Jeg mente det jo kun godt”. Det lyder som en bebrejdelse over ikke at få empatisk interesse for, hvor godt og velmenende et menneske opvask-kritikeren faktisk er. Den vinkling er den forulempede slet ikke med på. Den er nærmest deprimerende. Svaret føles som ignorering og et krav om underkastelse. På et split sekund kæmper begge oveni hinanden om forståelse for sig selv. Angrebene viser, at begge føler både deres plads i forholdet er truet, og et ubehag ved at gå kraftigt imod sin kæreste. Dette kunne begge reparere med et empatisk svar i retning af ”Det er jeg ked af. Det mente jeg ikke sådan. Hør mig”. Men oftest sker blot det, at man går opgivende fra hinanden i en midlertidig time-out, før man igen forsøger at skaffe sig den undskyldning, man ikke fik.
Hvis ingen kan bryde ud af deres egen bekymrede horisont på situationen, forstærker denne slags samtale følelsen af at have tabt hinanden. Man er ikke længere åben for det gode. Den omfavnelse man trænger til, vil man ikke tage imod.

Det ultimative fravalg: vil du hellere være alene?
Totalt fravær af empatisk forsoning med et besværet sind medfører, at den aktuelle uro aktiverer tidligere eksempler på sårede følelser, så hele samtalen nemt ender i ”om vi overhovedet passer sammen”.
Tilsammen ender man med i sin indre dialog at skulle høre på, hvordan ens selvstændighed står og peger fingre ad afhængigheden. ”Der kan du selv se, dit fællesskab er en illusion”. Derinde i den snak vågner tanken om, at man er bedre stillet alene.

Den er Mikka Tacza´s kronik, om singlelivets fordele, helt med på. Information 20.05.17,. ”I fiktionen er det romantik når helte hverken kan leve med eller uden hinanden. I den virkelige verden lever man oftest bedre uden det, man ikke kan leve med. Så kan vi for min skyld godt kalde det individualisme. Jeg kalder det at tage vare på sig selv”. Mikka afviser parforholdet på kærlighedens manglende virkeliggørelse. Kun alene helt fri for afhængighedens stemme kan hun finde den jordforbindelse, der giver egenomsorgen en empatisk karakter.

Værktøjet til at styre panikken
En parkamp for at bevare sin plads i forholdet er så dramatisk, at begge taber jordforbindelse. Begge rækker ud mod en som ikke griber. I panikken ved dette ikke-møde mister begge også adgangen til det empatiske greb om samtalen. Så hvis kærligheden skal kunne bruges til noget, og det er faktisk lige nu, er det nødvendigt hurtigt at genfinde fodfæstet. Det ansvar er bestemt altid ens eget. Selvstændigheden må skifte retning, væk fra angrebet på den anden og mod sig selv for at skabe ny tryghed. Det mest effektive er at starte en grounding proces.

Grounding instruktion:
(Opgaven kan løses selv, mens den anden snakker).

  • Træk vejret langsomt, kraftfuldt, kik ned, fokuser på netop åndedrættets luft. Ingen tanker.
  • Efter 3 åndedrag begynder et sindsskifte, men fortsæt, gør hvad der er nødvendigt.
  • Efter voldsom indre reaktion kræves op til 15 minutters neutral pause, så adrenalinskuddet kan neutraliseres.
  • Ved selve udsagnet ” denne samtale er ikke til fordel for vores parforhold. Jeg holder lige en pause”, afbryder man afhængighedspanikken, og støtter gendannelse af ro i ens eget rum.

Reparationen – tag medansvar
Der er behov for reparation efter en dårlig samtale, og med den gode styrke fra ny grounding kunne man tage opgaven på sig. Man har nu fornemmelsen af at kunne rumme den uro som projektet indebærer, for ved at sige noget lukker man jo katten ud af sækken. Den anden er måske ikke indstillet på at mærke efter, hvad der bliver sagt, men med omsorg i stemmen på begges vegne viser man en villighed til at tage et medansvar for kærestens velbefindende.
Man vælger måske at sige til den anden ” Hej du, det bekymrer mig, at du ikke kan tale ordentligt til mig”. Måske er svaret: ” Jeg hører, hvad du siger. Jeg skulle ikke have råbt ad dig. Undskyld kære”
Men hvad nu hvis den anden råber en gang til? Så er den jo helt gal igen. Måske – men så kunne man sige: ” Jeg taler tydeligvis ikke sådan, at du tror på, jeg lytter. Det gør jeg. DU er vigtig for mig”. Ens tale søger opblødningen.

Empatiens forskellige kendetegn:

  • Tilstedeværende – autentisk. Grounded, opmærksom, indlevelse
  • Værdisættende
  • Støttende
  • Tillidsfuld
  • Samarbejdsorienteret

Selve den empatiske talemåde, er et tydeligt tegn på engagement i forståelsen af den andens oplevelse:

  • spejlenden, ( gentager hvad der er sagt )
  • forstående, ( fremhæver pointen )
  • undersøgende, ( stiller uddybende spørgsmål, gentager hvad der er sagt )
  • udvælgende, ( fremhæver det der peget fremad eller er vigtigt for den anden )
  • Opsummerende (understreger samtalens emne og mål ).

Tag en grundbeslutning om at være empatisk
Empatisk forståelse er den kærlige måde at sætte sig ind i den andens synspunkter, følelser. Empati er det opblødende budskab, hvor man synligt står ved sin kærlige tilknytning og lyst til omsorg for den anden.  Den åbner for at begge kan være, som de er. Den møder de konfronterende standpunkter med engageret indlevelse, så parret løsner sig fra konfliktkrogen. Et oprørt sind kræver særlig forståelse. Det stædige ” jeg vil høres, jeg har ret til at være vred” bliver trygt i mødet med en tydelig, indlevende empatisk indsats.
I samlivet er den aktive brug af den empatiske forståelse derfor helt afgørende for partnernes daglige sindsro.

Begynd idag
Det er ofte urovækkende at mærke, når den anden er afhængig af ens præcise spejling af dem. Til sådan en anden, der blander sig i opvasken med en korrektion, er sætningen: ” kære, jeg ved det er svært for dig at tro på min dømmekraft omkring gryder, søde du. Kom, brug denne situation til at mærke dig selv, og genetablere din indre ro. Du må godt holde om mig imens. Og for Gud skyld luk kaje”.
”Så kære dagbog, nu skal du høre, hvordan det kan gå. I dag lærte jeg, at jeg hellere må tænke over hvordan jeg siger tingene til min kæreste. Han er også en gryde, der kan brænde på”.

Kærlig hilsen Peter